Her er verdens farligste atomkraftværk

Krisen i det jordskælvsramte Japan har skabt øget opmærksomhed om den seismiske trussel mod et aldrende, sovjetisk konstrueret atomkraftværk i Armenien.

13. april 2011 af Marianne Lavelle og Josie Garthwaite, NG News

Metsamor-kraftværket i Armenien er en af fem tilbageværende atomreaktorer, der er bygget uden primære reaktorindeslutninger.

Alle disse fem førstegenerations Sovjet-enheder med vandmoderator har nået eller passeret deres oprindelige pensionsalder, men én iøjnefaldende omstændighed adskiller reaktoren i Armenien fra de fire i Rusland – Metsamor ligger i et af de mest jordskælvsudsatte områder på Jorden.

Krise i Japan udløser frygt

I kølvandet på jordskælvet og tsunamien i Japan og den deraf udløste krisesituation på Fukushima Daiichi-atomkraftværket må Armeniens regering svare på nye spørgsmål fra dem, der siger, at en skæbnesvanger kombination af konstruktion og placering gør Metsamor til et af de farligste atomkraftværker i verden.

For syv år siden blev EU's udsending citeret for at kalde anlægget "en trussel mod hele regionen".

På trods af dette afviste Armenien senere EU's tilbud om et lån på 200 millioner euro til at finansiere lukningen af Metsamor.

Behov for atomkraft

Der er planer på vej om at erstatte Metsamor med et nyt atomkraftværk med samme placering efter 2016. Men indtil da har Armenien ikke mange andre muligheder end at holde Metsamors turbiner i gang. Værket leverer over 40 % af energien i et land, der er isoleret fra sine naboer og afskåret fra andre energikilder.

"Folk sammenligner den potentielle risiko med den potentielle mangel på elektricitet, der kan opstå, hvis værket bliver lukket," siger Ara Tadevosyan, direktør for Mediamax, som er et større armensk nyhedsbureau.

"Med den negative konsekvens i baghovedet foretrækker folk at leve med det og tro på, at det ikke bliver ødelagt ved et jordskælv."

Regional konflikt øger behovet

I et Armenien, der er omgivet af land til alle sider, er de tre millioner indbyggeres energimæssige afhængighed af en enkelt aldrende atomreaktor et enestående tilfælde. Regionale konflikter, der brød ud efter Sovjetunionens opløsning, efterlod den mindste af dens tidligere republikker i et spændt forhold til sine naboer.

Aserbajdsjan mod øst og Tyrkiet mod vest lukkede deres grænser til Armenien og afskar de fleste forsyningsruter for olie og naturgas. Blokaden, der stadig håndhæves i dag, lagde et nyt økonomisk sår oven i et gammelt ar. Efter massakren på over én million armeniere under 1. Verdenskrig og efterfølgende konflikter med Tyrkiet afstod Sovjetunionen den vestlige del af det historiske armenske hjemland til Tyrkiet. Ararat-bjergets snedækkede tinde, der stadig holdes i ære i Armenien som stedet, hvor Noas ark strandede, og som pryder nipsgenstande og butiksfacader i hele landet, ligger nu i Tyrkiet.

Metsamor-atomkraftværket ligger kun 16 km fra den tyrkiske grænse i et område, der omfatter Aras-floddalens frugtbare landbrugsområde. Det ligger kun 36 km fra hovedstaden Jerevan, hvor en tredjedel af landets indbyggere bor. Og det ligger midt i en meget aktiv seismisk zone, der strækker sig i et bredt bælte fra Tyrkiet til Det Arabiske Hav i nærheden af Indien.

Den 10. december 1988 indtraf et jordskælv med en styrke på 6,8 Richter, der dræbte 25.000 mennesker og gjorde 500.000 hjemløse. Omkring 100 km fra epicentret overlevede Metsamor, som dengang havde to reaktorer i drift, ifølge armenske embedsmænd og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) rystelsen uden at tage skade. Det ødelæggende jordskælv øgede dog bekymringerne for, at de seismiske forhold var til fare for anlægget, og derfor lukkede den sovjetiske regering atomkraftværket.

Mangel på elektricitet præger holdning

Ara Tadevosyan siger, at offentlighedens holdning til Metsamor er stærkt præget af landets erfaring med at leve uden værket i de seks et halvt år, der fulgte.

"Der var alvorlig mangel på energi i vintermånederne," husker han i et telefoninterview fra Jerevan. "Vi havde en situation, hvor man havde strøm en time om dagen og somme tider ingen strøm i en hel uge. Det var lige så koldt i lejligheden som på gaden."

En rørledning til import af russisk naturgas gennem nabolandet Georgien mod nord blev bygget i 1993, men den blev hyppigt afbrudt af "sabotage og separatistiske stridigheder i landet", som Verdensbanken bemærkede i en rapport i 2006.

I 1995 besluttede regeringen i det nu uafhængige Armenien at genstarte den nyeste af de to reaktorer. Richard Wilson, der er professor emeritus i kernefysik på Harvard University i USA, var med i en delegation af fremmede eksperter i Armenien på det tidspunkt. Han husker, at russerne, der kom fra lufthavnen for at hjælpe med at genåbne reaktoren, blev tiljublet langs vejene ved deres ankomst.

Da enheden genstartede, "blev den en kilde til energi og en kilde til håb for Armenien", forklarer Ara Tadevosyan. "Den var et symbol på, at de mørke tider var forbi: 'Vi har elektricitet'. Og sådan ses den stadig i dag."

Måske er du interesseret i ...

Læs også