Bygninger der redder liv

Ifølge WHO døde hvert ottende menneske i 2012 af luftforurening. Et hold forskere og arkitekter forsøger nu, at bygge luftrensende huse.

7. november 2014

Bygninger forklædt som luftrensere

Hvert ottende menneske, der døde i 2012, døde ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) pga. luftforurening.

Nu er arkitekter og forskere i gang med at bygge luftrensere så store som huse – fordi de er huse.

Sidste år afslørede et hospital i Mexico City (foto) en “smogædende” facade dækket af titaniumdioxid (TiO²) – en katalysator, der omdanner forurenende stoffer til mindre skadelige forbindelser.

Designerne siger, at facaden kan neutralisere forureningen fra op til 1000 biler om dagen. Det er endnu uvist, om TiO² for alvor kan bidrage til at bekæmpe global forurening, men det har skabt interesse.

I London overvejer man det i byens mest forurenede områder, og i 2015 åbner en udstillingsbygning i Milano beklædt med “luftrensende cement”.

Indtil videre kræver TiO² uv-lys for at fungere, men et europæisk forskningsprojekt er i gang med at modificere stoffet, så dets forureningsbekæmpende effekt aktiveres blot af synligt lys. Det vil være en fordel i mindre solbeskinnede lande, blandt andre de nordiske.

Måske er du interesseret i ...

Læs også