Blændende bygningsværker: Eiffeltårnet

Eiffeltårnet er et imponerende bygningsværk, der blev bygget til verdensudstillingen i Paris i 1889.

10. juni 2014

Da Paris’ vartegn stod færdigt for 125 år siden, var det en teknisk og arkitektonisk nyskabelse. Eiffeltårnet er en 300 m høj nittet gitterkonstruktion bygget af Gustave Eiffel til verdensudstillingen i 1889. Den industrielle revolution med effektive jernstøberier og større viden om, hvordan materialer opfører sig under belastning, gjorde det muligt at bygge højere, større og billigere.

Verdens højeste bygning

Da Eiffeltårnet stod færdigt, var det den højeste bygning i verden. Det skulle kun have stået i 20 år, men det blev reddet, bl.a. fordi man så dets værd i forbindelse med de første radiotransmissioner. Tårnet fungerer stadig i dag som sendemast.

Hvert år besøger næsten 7 millioner mennesker Eiffeltårnet. 75 % er turister fra udlandet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også