Folk plejer at kalde Singapore for Sydøstasiens Schweiz, og det er en forståelig sammenligning.
Fra at være en malariabefængt sump opnåede den lille ø ved den sydligste spids af Den Malaysiske Halvø sin selvstændighed fra Storbritannien i 1963 og udviklede sig i løbet af én generation til et legendarisk effektivt sted. De 3,7 millioner indbyggeres gennemsnitsindkomst overstiger mange europæiske landes, skole- og sundhedssystemet kan konkurrere med ethvert vestligt land, statens embedsmænd er i det store og hele korruptionsfri, 90 % af husstandene ejer deres hjem, skatten er forholdsvis lav, fortovene er rene, og hjemløse eller slumområder ser man ikke.
Dette har man opnået via en hårfin balancegang, et ofte paradoksalt samspil mellem, hvad nogle singaporeanere kalder “den store pisk og den store gulerod”.
Det, der først slår én, er guleroden: en svimlende økonomisk vækst, der giver næring til en byggevirksomhed og et forbrug, som ingen ende vil tage. Over for dette har man pisken, oftest repræsenteret af det berygtede forbud mod tyggegummi samt pryglingen, som er straffen for at male på biler med spraymaling. Og hvad med social uro som racemæssige og religiøse spændinger? De er ganske enkelt ikke tilladt. Og der er heller ikke nogen, der stjæler ens pung.
Deltag i konkurrencen om en splinterny iPad. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvornår udkom det første National Geographic magasin?
Kom helt tæt på apostlene, fordyb dig i billeder af Islands smukke natur og læs historien om Brasiliens bortløbne slaver.
Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.
Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.
Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.
Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.