Den voldsomme turbulens i Solens atmosfære er indfanget i ekstremt ultraviolet lys af NASA’s Solar Dynamics Observatory (SDO), der blev opsendt i 2010 for at give en bedre forståelse af Solens aktivitet og dens indvirkning på Jorden. På denne farvelagte gengivelse (NASA farvekoder SDO-billeder for at vise forskellige bølgelængder af lys) danner lysende sløjfer i koronaen buer mellem områder med kraftig magnetisk aktivitet, mens køligere, mørkere tråde hænger og svæver i Solens magnetfelt.

Galleri: Vores stormfulde sol

Solens aktivitet går op og ned i en 11-årig cyklus, og forskere har målt rumstormes virkning på Jorden i årtier. Sandsynligheden for, at vi rammes af en stor storm, er uændret, men en storm vil gøre større skade i takt med vores større afhængighed af rumbaseret kommunikations- og navigationsteknologi.

22. juni 2012

Solens aktivitet går op og ned i en 11-årig cyklus, og forskere har målt rumstormes virkning på Jorden i årtier. Sandsynligheden for, at vi rammes af en stor storm, er uændret, men en storm vil gøre større skade i takt med vores større afhængighed af rumbaseret kommunikations- og navigationsteknologi. Foto: NASA Solar dynamics Observatory (SDO)

Et soludbrud i X-klassen, der er den kraftigste i NASA’s klassificeringssystem, overbelaster en føler på Solar Dynamics Observatory. Den nuværende solcyklus forventes at kulminere i 2013, og derfor kan flere soludbrud og CME’er (koronale masseudbrud) være på vej mod Jorden. En fuldtræffer fra en enorm CME kan slå de elektriske forsyningsanlæg ud.
Plasmabuer, der er store nok til at omspænde mange jordkloder, er indfanget i profil langs Solens periferi, mens en bølgeagtig protuberans over buerne slynger ladede partikler ud i rummet. Forskere overvåger lydbølgerne fra Solen for at opdage aktive områder, flere dage før de bobler op til overfladen.
Et nordlys bølger smukt over Sommarøy-broen på Kvaløy i Nordnorge i en uge med intens solaktivitet. Nordlys opstår, når ladede partikler fra Solen rammer atmosfæriske gasser og får dem til at lyse op som neon i et lysstofrør. Selv om de er mest udbredte i nærheden af polerne, forekommer nordlys også på lavere breddegrader i forbindelse med kraftige solstorme.
Solar Dynamics Observatory opfangede en CME – et koronalt masseudbrud – ved hjælp af lys med forskellig bølgelængde, der viser temperaturer i lagene i Solens atmosfære. Temperaturen i den relativt kølige kromosfære (til venstre) er kun 50.000°, men stiger hurtigt til næsten en million grader i koronaen over den (til højre).
Hvorfor Solens atmosfære bliver varmere længere væk fra dens overflade, er stadig en gåde. Områder i koronaen kan stige til over seks millioner grader under soludbrud.

Måske er du interesseret i ...

Læs også