Er der liv på stjerneløse kloder?

Jordlignende planeter, der er udstødt af deres stjernesystem, kan måske have tilstrækkelig indre varme til, at der kan være vand i flydende form - og dermed liv, hævder en ny undersøgelse.

11. marts 2011 af Victoria Jaggard, National Geographic News

Rundt omkring i galaksen kan der være talløse "herreløse" jordkloder, der er blevet udstødt af deres planetariske omgivelser og nu driver alene rundt i rummet. Det har flere tidligere undersøgelser antydet. Nu siger ny forskning, at nogle af disse verdener måske har varme nok til at have vand i flydende form - og måske liv - uden energi fra en stjerne.

En sådan verden har fået navnet "steppeulv-planet", fordi den "i så fald lever som en ensom ulv på vandring over den galaktiske steppe". Og steppeulv-planeten kan muligvis gemme på et flydende ocean under et isolerende lag is og kuldioxidsne, siger ophavsmændene til undersøgelsen.

Hydrotermiske væld på planetens havbund tilfører måske det underjordiske ocean kemiske energikilder. På Jorden sørger næringsstoffer fra den slags dybhavsvæld for, at bakterier og andre livsformer kan eksistere uden sollys.

Indtil videre er der intet bevis på, at der rent faktisk findes steppeulv-planeter, siger en af undersøgelsens forfattere, Dorian Abbot, der er geofysiker på University of Chicago i USA. Teorien opstod under samtaler mellem Dorian Abbot og Eric Switzer, der er kosmolog på University of Chicago. "Ideen var at forestille sig nogle ekstreme miljøer," siger Dorian Abbot. "Hvad sker der, hvis vi tager noget, der minder om Jorden, og slukker for solen? Kunne man så forestille sig nogle miljøer, der muligvis kunne være beboelige?"

"Hvis vi begynder at udvide den slags ting, som vi mener, kunne huse liv, og hvis liv kan udvikle sig og vokse på disse levesteder, kan det findes overalt og bare flyde rundt mellem stjernerne."

Indre varme en væsentlig energikilde på Jorden

Tidligere undersøgelser har peget på, at planeter kan blive sparket ud af deres stjernesystemer som følge af tyngdemæssige brydekampe med tungere verdener. Astronomer har for eksempel fundet adskillige kæmpemæssige, gasagtige planeter, der kredser meget tæt på deres stjerner. En sådan planet kaldes en "varm Jupiter". Det menes, at disse verdener faktisk blev dannet længere væk fra deres stjerner og derefter vandrede indad.

"Hvis et planetsystem er opbygget ligesom vores, og gaskæmperne vandrer ind, kan det slynge de små, indre planeter ud," siger Robert Pappalardo, der er planetforsker på NASA's Jet Propulsion Laboratory i Pasadena i Californien og ikke har medvirket i den nye undersøgelse.

Vi ved også fra studier af vores eget solsystem, at nogle af månerne omkring Jupiter og Saturn efter al sandsynlighed gemmer på oceaner under et isdække. Jupiters måne Europa ser således ud til at være hjemsted for et isdækket ocean, der er op til 160 km dybt.

"Den største forskel er, at en ismånes energi kommer fra tidevandskraften, hvorimod den på steppeulv-planeter kommer fra urtidsvarme, der er blevet til overs fra dannelsen og fra varme, der fortsat genereres af radioaktivt henfald," siger undersøgelsens medforfatter Dorian Abbot.

Ifølge Robert Pappalardo fra JPL, "er Europa ikke stor nok til at have noget videre radioaktivt henfald længere". I stedet varmes månen op af friktion, når Jupiters tyngdekraft skubber og trækker i isen som en kæmpehånd, der klemmer sammen om en tennisbold.

Jorden er stor nok til at rumme overskydende varme fra fødslen, og den har en pænt stor mængde elementer i kappen, der stadig er radioaktive. Det lyder måske ikke af meget, men det er disse indre varmekilder, der får pladetektonikken på Jorden til at finde sted, bemærker Dorian - energien fra solen styrer kun klimaet på overfladen. Og hvor der er pladetektonik, kan der være vulkanske væld og andre seismiske aktiviteter.

"På en steppeulv blotlægger planeten hele tiden nye klipper, hvis pladetektonikken fungerer," siger Dorian Abbot. "Det er en kilde til kemisk energi, der muligvis kan understøtte liv."

Måske er du interesseret i ...

Læs også