Elon Musk drømmer om Mars

Tesla-milliardæren Elon Musk har en vision. En vision om at kolonisere Mars. Og fordi han træder på speederen, hvor andre flytter foden til bremsen, er mennesket tættere end nogensinde på at sætte fod på den røde planet.

10. november 2016 af National Geographic / Jakob Priess

Alle lader til at være enige om én ting:

Hvis menneskeheden har en næste, stor

destination i rummet, så er det Mars.

Opfinderen, ingeniøren og milliardæren bag firmaer som elbilpioneren Tesla Motors og netbetalingsystemet Paypal er berømt for at have sagt, at han ønsker at dø på Mars – bare ikke under landingen.

En teknologi, som måske kan være med til at forhindre sådan et uheld, bestod en afgørende test en nat i december sidste år, da en Falcon 9-raket, konstrueret af Elon Musks rumfartselskab SpaceX, blev affyret fra Cape Canaveral i Florida med 11 kommunikationssatellitter om bord.

Få minutter efter affyringen blev boosteren koblet fra selve raketten, som tusindvis af brugte boostere er blevet det siden rumalderens fødsel. Normalt brænder de op i atmosfæren, og stumperne af dem regner ned over havet. Men denne booster var ikke brugt op.

I stedet for at falde antændte dens motor igen og bremsede boosteren under dens nedstigning og styrede den til en nærliggende landingsplatform. Den fløj i bund og grund baglæns. Fra jorden så det ud, som om opsendelsen blev spolet tilbage.

Raketlanding åbner vejen til den røde planet

På kontrolcenteret på Cape Canaveral og på Space X’s missionscenter i Hawthorne i Californien fulgte hundredvis af unge ingeniører åndeløst den lysende kugle på videoskærme. På kontrolcentret løb Elon Musk udenfor for at se det direkte. Få sekunder senere lød der et ildevarslende brag.

Ingen havde nogensinde formået at bringe en boosterraket sikkert ned igen fra et fartøj på vej i kredsløb om Jorden. De første gange, SpaceX havde forsøgt det, var raketten eksploderet.

Men dette brag viste sig blot at være boosteren, der gennembrød lydmuren på sin hastige vej ned gennem atmosfæren. Det nåede Elon Musks ører, netop da boosteren landede blidt og sikkert.

I stedet for at falde i havet vender boosteren rundt og affyrer dens motorer to gange til for at bremse og styre den til en blød landing på en landingsplatform. /SpaceX

Endelig lykkedes det! SpaceX havde nået en milepæl i udviklingen af genanvendelige raketter.

Mennesket skal bebo Mars

Elon Musk regner med, at teknologien vil reducere opsendelsesudgifterne til en hundrededel af de nuværende. Og det giver SpaceX en konkurrencefordel i firmaets forretning med at opsende satellitter og levere forsyninger til Den Internationale Rumstation.

Men det har aldrig været hovedmålet for Elon Musk. Som han sagde på en pressekonference samme aften, var den første bløde landing med en boosterraket "et kritisk skridt på vejen til at grundlægge en by på Mars".

Elon Musk vil ikke bare lande på Mars på samme måde, som Apollo-astronauterne landede på Månen. Han vil bygge en ny civilisation dér, før en eller anden katastrofe, muligvis selvforskyldt, udrydder os på Jorden.

>> Gaven, der bliver husket - læg National Geographic under juletræet

SpaceX’s ansatte i Hawthorne går ofte med T-shirts, der proklamerer: "Besæt Mars". Lige om hjørnet fra Elon Musks enkle skrivebord hænger to billeder af Mars: Det ene viser den røde, tørre planet i dag, det andet viser en blå Mars, som er blevet "terraformet" af ingeniører med have og floder.

Elon Musk forestiller sig at kolonisere Mars med en flåde af interplanetariske rumskibe med hver 100 bosættere – ligesom skibet Mayflower, der bragte de første bosættere fra England til Amerika i 1620 – men til en noget dyrere køjepris på over 1 million kr., i hvert fald i starten.

Verdens største bemandede rumfartøj

SpaceX blev grundlagt i 2002 og har endnu ikke sendt et eneste menneske i rummet, men det håber firmaet at lave om på næste år ved at transportere NASA-astronauter til rumstationen med en Falcon 9-raket.

SpaceX har været i gang med at bygge en større raket ved navn Falcon Heavy, men selv ikke den vil være stor nok til at transportere mennesker til Mars.

I september i år afslørede Elon Musk sine planer om at bygge et såkaldt interplanetarisk transportsystem (ITS), der skal bestå af et flertrinnet opsendelsessystem med en genanvendelig boosterraket, som vil være meget større end Falcon Heavy.

Her letter en Falcon 9-raket fra Cape Canaveral i Florida for at levere forsyninger til Den Internationale Rumstation. Efter et par minutter kobles boosteren fra andet trin, som fortsætter mod kredsløb. Hele sekvensen fanges med lang eksponeringstid, hvor den lige lysstribe til højre er boosterens rute på vej ned. /Michael Seeley

Det bemandede rumfartøj kombineret med boosterraketten vil være det største nogensinde – 122 m højt. Ifølge Elon Musk skal boosteren bringe rumfartøjet i kredsløb om Jorden med lidt eller intet brændstof om bord. ITS-boosteren skal derpå vende retur til Jorden, hente en brændstoftank op til rumfartøjet og fylde dets tank. Dernæst skal rumfartøjets raketmotorer antænde og sende det afsted mod den røde planet.

Elon Musk forestiller sig, at rejsen vil tage omkring 80 dage, og at der vil være biografer, forelæsninger og restauranter til de omkring 100 passagerer om bord.

Fodspor på Mars inden 2026

Det skal heller ikke bare være en enkeltbillet. SpaceX har også planer om at opføre en soldrevet fabrik på Mars, som skal anvende kuldioxid og is i planetens luft og jord til at frembringe metan og ilt – det brændstof, boosterraketten har brug for til returrejsen hjem.

SpaceX har dog ikke fremlagt nogen planer om at udvikle de teknologier, der er nødvendige for at holde mennesker levende og raske på Mars, når de først er landet dér, eller på den lange rejse dertil. Alligevel annoncerede Elon Musk, at SpaceX arbejder hen imod at sende de første astronauter til Mars inden for 10 år.

"De vil blive berømte og den slags," siger Elon Musk. "Men i den større historiske sammenhæng er det, der virkelig betyder noget, at være i stand til at sende et stort antal mennesker, eller hundredtusinder, og på sigt millioner af ton last derop."

Det er derfor, at genanvendelige raketter er så væsentlige, mener han.

NASA drukner i Mars-aspiranter

NASA, som satte mænd på Månen i 1969 og begyndte at udforske Mars med robotsonder endnu før det, planlægger også at sende astronauter til Mars, men ikke før i 2030’erne og kun i kredsløb.

Den farlige og svære bedrift, det er at lande et større fartøj på overfladen, er et langsigtet mål, som NASA først sigter efter i et senere årti. NASA taler slet ikke om byer på Mars.

Alle lader dog til at være enige om én ting: Hvis menneskeheden har en næste, stor destination i rummet, så er det Mars. Men der er tydeligvis forskellige holdninger til, hvor let det er at opnå.

>> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af de næste dele af historien

Den legendariske NASA-astronaut John Grunsfeld, nu pensioneret videnskabelig chef for NASA, husker at have fået at vide tilbage i 1992, at han var i den årgang af astronauter, der en dag ville rejse til Mars. I år – til dels takket være bogen og filmen The Martian – modtog NASA 18.300 ansøgninger til næste års astronautklasse, hvor der højst er 14 pladser.

John Grunsfeld ønsker stadig, at mennesker skal nå til Mars, men han står også ved det råd, han for et par år siden gav til NASA-chef og astronaut Charles Bolden om nye rekrutter. "Lad være med at fortælle dem, at de skal til Mars, for det er der ingen chance for. De vil være i 60’erne eller 70’erne til den tid."

FØLG MED PÅ NATIONAL GEOGRAPHIC CHANNEL

Søndag d. 13. november har National Geographic Channel premiere på kæmpesatsningen MARS - en tv-serie i seks afsnit af mesterinstruktøren Ron Howard.Gå ikke glip af den episke fortælling om vores røde nabo med den mytiske historie.>> Se mere hos National Geographic Channel

Måske er du interesseret i ...

Læs også