Nye ar fundet på Månen tyder på nylig tektonisk aktivitet

Lange grave, der er opdaget i Månens højtliggende områder, tyder på, at Månen set i et geologisk tidsperspektiv har været aktiv for nylig.

22. februar 2012 af Jason Major, National Geographic News

Dele af Månens overflade har udvidet sig og dannet lave dalsænkninger, viser en ny undersøgelse, der bygger på NASA-billeder.

Tilstedeværelsen af de lange, tynde gravsænkninger, der kaldes graben, tyder på, at der for relativt nylig, dvs. inden for de seneste 50 millioner år eller deromkring, har været tektonisk aktivitet på Månen.

Denne aktivitet tyder igen på, at Månen måske ikke var fuldstændig smeltet, da den blev dannet for ca. 4,6 milliarder år siden. I stedet havde den unge måne sandsynligvis en fast kerne, der var dækket af et globalt hav af smeltet klippe.

De unge graben blev opdaget i højtliggende områder og på vulkanske sletter på Månens bagside ved hjælp af billeder fra NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter Camera (LROC), et instrument med høj opløsning ombord på den kredsende rumsonde, der blev opsendt i 2009.

"De kunne ikke lave den [slags undersøgelser], før de fik den fantastiske opløsning fra LROC-kameraerne ombord på Lunar Reconnaissance Orbiter den spektakulære opløsning, der gør, at de kan se disse ting helt tæt på," siger Patrick McGovern, der er ansat som forsker på Måne- og planetinstituttet i Houston, Texas, i USA, og som ikke har medvirket i undersøgelsen.

Skarpe profiler tyder på nylig aktivitet

I 2010 fremlagde Thomas Watters fra centret for Jord- og planetstudier på National Air and Space Museum i Washington D.C. dokumentation for, at Månen var skrumpet med op til 182 m, siden den blev dannet.

Opdagelsen var baseret på LROC-billeder af "bugtende volde", klippelignende formationer, der menes at være dannet, da Månen kølede ned, og dens skorpe trak sig sammen.

I den nye videnskabelige artikel beskriver Thomas Watters og hans kolleger de hidtil uopdagede graben, som er lange, trug-lignende formationer, der dannes, når Månens skorpe udvider sig, går itu og sænker sig ned mellem to parallelle forkastningslinjer.

De nyopdagede graben har skarpe profiler med få overlejrede nedslagskratere. De bærer også kun lidt præg af opfyldning med mikrometeoritter, små rumklippestykker, der hele tiden rammer Månen og sender støvskyer af overflademateriale ud i alle retninger.

Disse forhold indikerer, at disse graben er unge set i et geologisk tidsperspektiv.

"Ikke alene er de ikke ældre end 50 millioner år, de kan tilmed være meget unge. Unge nok til at have relation til måneskælv optaget af det seismiske Apollo-netværk", der var i drift på Månen mellem 1969 og 1977, siger Thomas Watters via e-mail til National Geographic News.

Grænser for Månens skrumpning

De fundne graben er ikke lige så udbredte på Månen som de bugtende volde, og det kunne tyde på, at det kun er nogle enkelte, lokale områder, der er blevet tvunget til at udvide sig.

Det underbygger Thomas Watters' tidligere undersøgelse af Månens skrumpning, som konkluderede, at Månen kun var udsat for en mild grad af sammentrækning.

Disse graben "fortæller os ikke, at der ikke er tale om sammentrækning, men de sætter en grænse" for omfanget af sammentrækkende kræfter, siger Patrick McGovern fra Måne- og planetinstituttet.

Den nye undersøgelse indikerer, at Månen ikke kan have været fuldstændig smeltet, da den blev dannet. En totalt smeltet måne ville have været udsat for en større sammentrækning, når den kølede af, og det ville have overskygget enhver lokal udvidelse, som dannede de graben, vi ser i dag.

Det nye studie af Månens tektoniske aktivitet blev offentliggjort søndag i tidsskriftet Nature Geoscience.

Måske er du interesseret i ...

Læs også