Nyopdaget bakterie lever af gift

NASA-forskere har fundet den mest ekstreme livsform, der hidtil er set på Jorden.

3. december 2010 af Richard A. Lovett, National Geographic News

En nye bakterieart fundet i Mono Lake i Californien, er den første kendte livsform, der bruger arsenik til at opbygge sin dna og sine proteiner, oplyser forskere. Bakteriestammen, som har fået navnet GFAJ-1, har i arsenik fundet en erstatning for fosfor, som er en af de seks vigtigste "byggesten" for det meste af det liv, man kender. De andre vigtige livsbestanddele er kulstof, brint, ilt, kvælstof og svovl.

Arsenik er giftigt for de fleste kendte organismer. Men den nyopdagede bakterie kan ikke alene tåle høje koncentrationer af arsenik. Den kan faktisk optage kemikaliet i sine celler. "Det er trængt ind i alle de vitale hjørner og krinkelkroge," siger Paul Davies - medforfatter til undersøgelsen og direktør for BEYOND-centret for videnskabelig grundforskning på Arizona State University i USA.

Selv om Jorden indtil videre er det eneste sted, vi kender til liv, har opdagelsen betydning for søgen efter liv andre steder i universet. Opdagelsen viser nemlig, at organismer kan eksistere i kemiske miljøer, som biologer tidligere ikke troede mulige.

Er der opstået liv på Jorden to gange?

Astrobiologer fandt den arsenikbaserede bakterie, mens de ledte efter en mulig "anden bølge" af liv på Jorden. Forskerne håbede at finde beviser på en "skygge-biosfære", der somme tider kaldes Liv 2.0. En sådan opdagelse ville bevise, at verden havde oplevet en særskilt og uafhængig opståen af liv, før livet begyndte at indtage kloden. "Hvis liv er indtruffet to gange på én klode, er det helt sikkert også sket på andre kloder i universet," siger Paul Davies.

Sidste år offentliggjorde undersøgelsesleder Felisa Wolfe-Simon fra NASA's institut for astrobiologi en artikel, der pegede på, at en mulig version af Liv 2.0 kunne være en skabning, der kemisk erstatter fosfor med arsenik. Felisa Wolfe-Simon tog prøver af bakterier fra Californiens Mono Lake, en salt, arsenikholdig sø i en vulkansk dal nær Yosemite Nationalpark. Forskerne kultiverede bakterien i petriskåle og øgede gradvist mængden af arsenik, samtidig med at de reducerede mængden af fosfor. Kemiske analyser med radioaktive sporstoffer viste, at bakteriestammen GFAJ-1 rent faktisk brugte arsenik i sit stofskifte. "De fleste dør, men disse her lever videre," siger medforfatter Paul Davies.

Trods deres særpræg har bakterierne dog genetisk for stor lighed med almindeligt liv til at være ægte efterkommere af en anden livsbølge. "Dette er ikke Liv 2.0," siger Paul Davies.

Bakterien er en virkelig ekstrem livsform

GFAJ-1-stammen kan dog stadig med god ret kaldes den mest usædvanlige af ekstremofilerne, bakterier, der trives under ekstreme forhold som f.eks. høj varme, høj saltholdighed og lavt iltindhold.

Tidligere opdagelser af den slags bakterier har involveret organismer, der i andre henseender var "meget almindelige", siger Chris McKay, der er astrobiolog på NASA's Ames-forskningscenter i Californien, i en e-mail. "Det eneste 'ekstreme' ved dem var, at de levede. Biokemisk var de ret normale." Den arsenikbaserede bakterie er "en meget vigtig opdagelse", siger Chris McKay. "Den er det første eksempel på, hvad vi kan kalde en virkelig ekstrem livsform i et ekstremt miljø."

Måske er du interesseret i ...

Læs også