Den ringformede solformørkelse forekommer, når Månen er så langt væk, at den ikke dækker hele solskiven. 

© Shutterstock

Følg med live: Solen forvandler sig til en ring af ild

I eftermiddag indtræffer den første af årets to solformørkelser. Selvom den ikke er synlig på himlen herhjemme, kan du følge med lige her og opleve, hvordan Månen får Solen til at forsvinde i en ringformet formørkelse.

26. februar 2017 af Nanna Vium

I eftermiddag opstår et af himmelrummets mest fascinerende fænomener, når en såkaldt ringformet solformørkelse indtræffer på himlen.

Solformørkelsen er synlig i dele af Sydamerika og Afrika, men du kan alligevel følge med her via en live-sending fra formørkelsen starter klokken 13.10 dansk tid til den slutter igen 18.35 dansk tid.

Den maksimale formørkelse indtræffer klokken 15.58.

Følg solformørkelsen i videoen her!

TAG MED OS TIL ÅRETS ASTRONOMISKE SÆRFORESTILLING

Eftermiddagens fascinerende syn bliver den perfekte opvarmning til årets helt store astronomiske særforestilling:

>> Tag med på en enestående rejse til den totale solformørkelse i USA.

”Det er en kæmpe mulighed og en chance for at se universet ændre sig omkring dig,” lyder det fra Jay Pasachoff, der er astronom ved Williams College i Massachussets.

Månen er længere væk

Ringformede solformørkelser opstår, når Månen placerer sig mellem Jorden og Solen, som ved en total formørkelse.

Men det særlige ved en ringformet solformørkelse er, at Månen er så langt væk, at den ikke dækker hele solskiven og dermed skaber en synlig ring af ild for iagttageren på Jorden.

Det sker, fordi både Jordens og Månens bane er elliptiske og altså ikke perfekt cirkulære, og det betyder, at Månen indimellem er længere væk.

I videoen herunder kan du se en ringformet solformørkelse, som den så ud den 20. maj 2012 set fra Mount Shasta i Californien. 

Måske er du interesseret i ...

Læs også