På besøg i solenergibyen

En kold decembermorgen vest for Frankfurt i Tyskland hænger en frossen tåge i træerne, og skyer dækker for solen. Jeg står og ryster af kulde på et højdedrag over byen Morbach, mens jeg betragter vingerne af en 100 m høj vindmølle feje forbi og forsvinde igen i ærtesuppen. Længere nede kæmper en mark med solcellepaneler for at suge noget lys til sig. Hvem skulle have troet, at Tyskland ville forvandle sig til verdens største producent af solcelleenergi med en kapacitet på mere end 5 gigawatt?

Kun en brøkdel af den energi kommer fra centraliserede anlæg som det lille her i Morbach eller sågar den vidtstrakte, 1,1 km2 store Solarpark Waldpolenz, der ved hjælp af tyndfilmteknologi for nylig er konstrueret på en forladt sovjetisk luftbase i nærheden af Leipzig i det tidligere Østtyskland. Grunde er dyre i Tyskland, og derfor monteres solpaneler hovedsageligt på hustage, landbrugsejendomme, ja, selv på fodboldstadioner og langs motorveje. Selv om de er spredt ud over landskabet, er de alle forbundet til det nationale elnet, og de tyske elselskaber er forpligtet til at købe al elektricitet, der produceres fra vedvarende kilder, til en tarif, som fastsættes af staten og ligger over markedsprisen – lige nu på knap 4 kr. pr. kilowattime.

“Vi får penge for at bo i det her hus,” fortæller Wolfgang Schnürer, der bor i Solarsiedlung – “solenergibyen” – som er et boligkompleks i Freiburg. Udenfor glider sneen ned fra solpanelerne, der dækker bebyggelsens tage. Dagen før har Wolfgang Schnürers system kun produceret 5,8 kWh, hvilket er for lidt til selv en enkelt tysk husholdning. Men på en solskinsdag i maj har panelerne leveret mere end syv gange så meget.

Efter at have serveret kaffe og småkager breder Wolfgang Schnürer nogle papirer ud på bordet. I 2008 producerede hans private kraftværk 6187 kWh, mere end det dobbelte af familien Schnürers forbrug. Da den mængde, de havde brugt, var trukket fra den mængde, de havde produceret, kom de ud med et overskud på mere end 18.500 kr.

På kanten af Schwarzwald i det sydlige Tyskland er “det solrige Freiburg”, som turistbrochurerne kalder det, blevet forvandlet af solenergiens eksplosive fremgang. Over for Solarsiedlung er et parkeringshus og en skole dækket af solcellepaneler. I den gamle del af byen bliver besøgende budt velkommen af tårnhøje vægge af solceller ved togstationen. I nærheden, på Fraunhofer-instituttet for solenergisystemer (ISE), er den næste generation af teknologien under udvikling. I ét projekt bruges Fresnel-linser (som bl.a. anvendes i fyrtårne) til at koncentrere sollyset 500 gange, hvilket øger effektiviteten af et almindeligt solcellepanel helt op til 23 %.

Det er den statslige tarif-ordning, der har skabt efterspørgslen, som driver den slags forskning, fortæller ISE’s direktør Eicke Weber. Enhver, der installerer et solcelleanlæg, er i de næste 20 år garanteret en pris, der ligger over markedsprisen – det svarer til en årlig forrentning på 8 % af den oprindelige investering. “Det er en genial mekanisme,” sagde Eicke Weber. “Jeg plejer gerne at sige, at USA forsøger at få idealisterne i tale; dem, der vil redde kloden – de fodformede. I Tyskland henvender loven sig til enhver, der gerne vil have et afkast af sin investering på 8 % i 20 år.”

• Forrige Side 4 af 6 Næste