På opdagelse med National Geographic

National Geographic er grundlagt af opdagelsesrejsende og har stået bag mange af de sidste 100 års vigtigste bedrifter. Tiderne har ændret sig, og er verden nu blevet for lille til National Geographic?

National Geographics udgangspunkt er opdagelsesrejser. Hvad enten det er fundet af Machu Picchu i 1912 eller dykket ned i Bahamas’ blå huller i 2010.
Allard Schmidt
National Geographics udgangspunkt er opdagelsesrejser. Hvad enten det er fundet af Machu Picchu i 1912 eller dykket ned i Bahamas’ blå huller i 2010.

NG har sat sit aftryk på en lang række af de mest betydningsfulde opdagelser, der er gjort de sidste 120 år. Og selv om vor tids omfattende globalisering har gjort, at verden simpelthen er blevet mindre – at der ikke er flere nye kulturer, nye verdensdele og måske heller ikke så mange nye dyrearter tilbage at opdage – så har NG’s forskere og skribenter stadig væk lige travlt med at udforske verden. I dag sker det bare på helt andre måder end i januar 1888, da 33 ambitiøse mænd, fortrinsvis videnskabsfolk og opdagelsesrejsende, mødtes i Cosmos Club i Washington D.C., USA, for at grundlægge National Geographic Society. De brændte alle for at udforske verden og dele deres opdagelser med andre. Det nye selskabs erklærede formål blev derfor “at øge og ud­brede kendskabet til geografi”.

Tiden er måske nok løbet fra nye og afgørende opdagelser gennem klassiske opdagelsesrejser.

I dag er udforskningen af verden blevet noget mere kompleks og bevæger sig langt ud over billedet af mænd i tropehjelm og kakitøj eller sælskinds­mundering og vejrbidte slædehunde, der strider sig gennem barsk natur uden kontakt med omverdenen i uger, måneder eller sågar år.

For en organisation som National Geographic bliver verden imidlertid hverken geografisk mindre eller mindre fascinerende, blot fordi verdens højeste bjerg er besteget, og havets dybeste sted er nået. “Det var bare begyndelsen,” siger chef­redaktør Karen Kjær Gunn. “Der er måske ikke så mange hvide pletter tilbage på landkortet at udfylde, men der er stadig så meget, vi ikke ved, om den verden vi lever i og de skabninger, vi deler den med. Der er stadig uendelig meget at ud­forske og lære om verden omkring os. Lige fra naturfænomener som jordskælv, dyrenes utrolige vandringer, klima­ændringer, vores tidligste forfædre og de store civilisationer, der gik forud for os, til mysterier om, hvordan vores hjerne fungerer, eller hvad der gemmer sig i dybhavet eller under polarisen.”

Da George Mallory, der var med på de første britiske ekspeditioner til Mount Everest i 1920’-erne blev spurgt, hvorfor han ville bestige bjerget, svarede han: “Fordi det er der.”

Mange år senere sagde Robert Ballard, manden, der i 1985 fandt Titanic på Atlanterhavets bund: “Alle har en opdagelsesrejsende i sig. Hvordan kunne man overhovedet leve sit liv med at kigge på en dør, uden at gå hen og åbne den?”

Det er derfor, NG’s forskere strider sig igennem Ny Guineas jomfruelige Foja-bjerge for at finde uopdagede arter (nr. 6/2010), eller et hold frygt­- løse dykkere forcerer Bahamas’ giftige og livsfarlige blå huller (nr. 8/2010). Og derfor, NG støtter dna-analyser af Tutankhamon og hans familie (nr. 9/2010), udforsker blåhvalernes levesteder (nr. 7/2010) eller tager temperaturen på, hvor udviklingen i verden er på vej hen. “Det er den nysgerrighed, der driver alle de artikler, vi bringer i National Geographic og som også i vores globaliserede verden taler til pioneren og eventyreren i os alle.” siger chef­redaktør Karen Kjær Gunn.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Hvad ved vi om sorte huller?

Abonnement: Midt i vores galakse er der noget usynligt; noget umådeligt småt og tungt, som kan sluge hele stjerner råt. Hvad ved vi egentlig om sorte huller?

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz