Vulkan har spyttet lava i 30 år

Følg vulkanen på Hawaii der har været i udbrud siden 1983.

6. marts 2013

Vidste du, at en af verdens mest aktive vulkaner, Kilauea, har spyttet floder af lava ud næsten konstant siden 1983?

Kilauea ligger på den sydøstlige del af Hawaii Island, som er den største af Hawaii-øerne. Hvert år kommer der 2 millioner mennesker for at nyde synet.

Den meget fotogene og rolige lavastrøm kan dog være en stakket frist, siger forskere, der har undersøgt aflejringer fra tidligere udbrud. De mener, at vulkanen i det meste af sit aktive liv har sendt lava ud i voldsomme og farlige eksplosioner. Indfødte ved godt, at vulkanen kan dræbe.

I 1790, under det seneste store udbrud, dræbte varm aske fra Kilauea mindst 80 krigere på vej i kamp. 60 % af vulkanens udbrudsfaser de sidste 2500 år kendetegnes ved sådanne voldsomme udbrud, afslører ny forskning.

Forskerne ved ikke, hvornår det næste store udbrud kommer, men de holder skarpt øje med ethvert tegn på forandring.

Hold øje med Kilauea

Klik her og hold dig opdateret om Kilauea vulkanen på Hawaii.

Måske er du interesseret i ...

Læs også