Sådan opstår vulkanøer som Galápagos

Galápagosøerne består af 19 vulkanøer, der med jævn hånd er strøet ud i Stillehavet. Og der kommer hele tiden nye øer til, som består af en cocktail af glohede grundstoffer fra Jordens inderste.

24. oktober 2016 af Julie Crone Johannesen / Illustreret Videnskab

Jorden forandres hele tiden, de tektoniske plader flytter sig, og nye, små øer dukker sågar op af det dybe blå hav. Et verdensatlas holder derfor ikke stik ret længe af gangen.

Det er især ved vulkanske øgrupper som Galápagosøerne, at der sker mange ændringer.

_Øerne er kendte for deres rige og utrolige dyreliv – på trods af de relativt golde vulkanøer.

Jordens overflade består af tektoniske plader, der forskubber sig. Under Galápagosøerne bevæger Stillehavets havbundsplade sig med mellem 5 og 9 centimeter om året.

>>Tag med Illustreret Videnskab og oplev Galápagosøerne

Men der, hvor øgruppen for alvor skiller sig ud, er ved at være et af de områder, hvor den vulkanske aktivitet er størst. Dette gør, at der nu og da dukker en helt ny ø frem. De bliver skabt af materiale fra det inderste af Jorden - det er vulkanøer.

Jordens indre

I Jordens kerne findes der en lang række grundstoffer som eksempelvis uran, thorium og kalium. Når disse sønderdeles skabes en stor energi, som vil udvikle varme.

Præcis som når man sover i køjeseng, hvor personen i den nederste køje fryser, og den i den øverste sveder, så stiger varmen i Jordens indre til vejrs og ud mod Jordens skorpe._

Disse varme opstrømninger smelter bjergartsmasser på sin vej, og sådan bliver magmaen til. Dette sker gradvist som trykket falder jo længere ud mod Jordens skorpe, de når.

Opstrømningerne vil få kontinentalpladerne til at forskubbe og bevæge sig. De skaber altså plads til magmaen ved enten at trække sig fra hinanden eller støde ind under hinanden.

Galápagos som hot spot

Galápagos ligger midt på stillehavspladen, og ville normalvis være undtaget den vulkanske aktivitet, der ofte er til stede, hvor de tektoniske plader mødes.

Men som ved Hawaii og Island, så ligger Galápagos ovenpå et såkaldt hot spot, hvor aktiviteten af varme opstrømninger under Jordens skorpe er mere konstant og voldsom. De varme opstrømninger fra den nedre del af Jordens kappe fører flydende magma med sig.

Selve hot spottet ved Galápagos ligger så dybt, at det ikke bevæger sig, men når Stillehavets kontinentalplade hvert år rykker sig de få centimeter fra vest mod øst, så sker der en forskydning af, hvor magmaen vil løbe op fra Jordens indre.

På Galápagosøerne finder man den karakteristiske blåfodet sule.

Gennem tiden har magmaen af flere omgange strømmet ud forskellige steder omkring hot spottet ved Galápagos. På havbundspladen har det skabt undervandsøer af størknet magma. Efter flere udbrud vil der være dannet så meget størknet lava, at de vil dukke op ved vandoverfladen og gøre søskendeflokken af Galápagosøerne et medlem rigere.

>>Gå på opdagelse i Galápagosøernes unikke dyreliv.

Vulkanøer der kommer og forgår

Ved gentagne udbrud flyder lava ud af vulkanøens åbning og aflejres, så vulkanøen vokser sig større. Så længe at hullet i vulkanen er dybt nok, vil magma flyde op gennem de underjordiske gange og øge vulkanens omfang.

Vulkanerne kan tage forskellige former, blandt andet den klassiske stratovulkan, der stikker op som en kegle i landskabet. Disse er mest almindelige, der hvor to kontinentalplader mødes.

Skjoldvulkaner har mere tyndtflydende lava og i stedet for at opbygge en stor kegle, vil lavaen flyde ud som flødeskum, der ikke er pisket nok. Dette vil give vulkanen en form, der fører tankerne hen på skjoldet hos de kendte kæmpeskildpadder på Galápagosøerne.

En leguanfamilie slikker sol på den størknede lava.

Nogle vulkanøer består mest af aske. Er dette tilfældet vil det omkringliggende hav skylle øerne bort igen. Det er dog ikke kun askeøerne, der kan forgå. Hvis øerne er skabt af den forstenede lava, men ikke længere får tilført materiale fra Jordens indre, så vil de langsomt kunne smuldre og til sidst forsvinde igen under havets overflade.

Måske er du interesseret i ...

Læs også