Ny forskning: Global opvarmning giver flere lyn

Nye konsekvenser ved klimaforandringer. Den globale opvarmning truer med at sætte fut i fremtidens tordenvejr.

16. oktober 2015

Global opvarmning øger antallet af lynnedslag En nyudviklet model til analyse af uvejr giver os ny viden om lyn.

Da David Romps fra University of California og hans kolleger var i gang med at forske i skyers adfærd, udviklede de, hvad de selv mener er den mest præcise model nogensinde til forudsigelse af lynnedslag.

Derefter brugte de modellen til at forudsige, hvordan antallet af lynnedslag vil forøges – og hvordan det kan føre til flere naturbrande – hvis den globale opvarmning fortsætter med at øge Jordens temperaturer.

David Romps kunne beregne, hvor ofte lynet ville slå ned For at skabe den pludselige elektriske udladning, vi kalder et lyn, skal der være flydende vand og is til stede sammen med opvinde, der er kraftige nok til at holde begge dele svævende.

Det var David Romps’ teori, at hvis han kunne opstille disse faktorer i en ligning, kunne han beregne, hvor ofte lynet vil slå ned.

Han gangede den målte mængde nedbør med den potentielle energi, der var til rådighed til konvektion – det vil sige, hvor hurtigt en uvejrssky kan vokse.

Global opvarmning er brændstof for tordenvejr Hans beregninger med data fra 2011 ramte 77 % rigtigt i forhold til de registrerede lynnedslag i perioden. Den traditionelle model ramte kun 39 % rigtigt.

Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den indeholde, og vanddamp er brændstof for tordenvejr.

I USA vil den globale opvarmning betyde, at for hver grad verden opvarmes, kan antallet af lynnedslag stige 12 %, siger David Romps. Hvis udledningen af CO2 fortsætter på uændret niveau, kan det betyde 50 % flere lynnedslag i 2100.

Måske er du interesseret i ...

Læs også