Bølger på land

Hvorfor ruller bølgerne altid ind mod kysten?

Vandmasserne vælter evindeligt mod klodens kyster, enten som små, blide krusninger eller som brølende tordenplask. Men de bevæger sig aldrig den anden vej. Forklaringen skal findes på det åbne hav.

31. juli 2018

Vinden har brug for både tid og plads for at skabe bølger.

De betingelser findes kun på åbent vand, og derfor vil du altid opleve, at bølgerne skyller ind imod dig, når du betragter havet fra kysten.

Bølger opstår langsomt, da friktionen mellem luft og vand ikke er ret stor. Overførslen af energi sker altså ved, at luften trykker på vindsiden af en bølge og suger på læsiden.

Vind og afstande former bølgen

Havforskere har præcise formler, der beskriver, hvor store bølger kan blive.

Generelt vokser bølgers højde, jo kraftigere det blæser, jo længere tid det blæser, og jo længere distance vinden får lov at virke over.

Den sidste faktor kaldes “det frie stræk".

Bølger knækker på lavt vand

Vandets partikler bevæger sig i cirkler på åbent vand og skaber bølgetoppe på vandoverfladen.

Når bølger når ind på lavt vand, påvirkes de af bunden.

Det nederste af en bølge sænker farten, mens toppen fortsætter og skaber en stejl bølge, der på et tidspunkt brydes.

Blide bølger kaldes kattepoter

Ude på det åbne hav i områder, hvor vinden generelt er kraftig, fx i den sydlige del af Det Indiske Ocean, er den gennemsnitlige bølgehøjde hele syv meter.

Når vinden på et tidspunkt tager af, så det ikke længere blæser nok til at vedligeholde bølgehøjden, ændrer bølgerne sig til såkaldte dønninger.

De første spæde vinddrevne bølger kaldes kattepoter eller krusninger.

Læs mere om monsterbølger: Syv berygtede havområder

Gå aldrig ned på udstyr

Med et Illustreret Videnskab ved hånden bliver du rustet til at forstå naturen omkring dig – lige fra den mindste blomst til de mest frådende og glubske rovdyr. Hvis du tegner et abonnement lige nu, kvitterer vi med et tilbud, der både ruster dig til de udendørs strabadser. Du får:

  • En lækker og vandtæt rygsæk fra Outpack
  • To numre af Illustreret Videnskab
  • Digital adgang til de seneste 12 udgaver af magasinet

Og du får det hele til en favorabel pris: Kun 89 kroner.

INDLØS DIT TILBUD HER

Måske er du interesseret i ...

Læs også