Derfor begynder sommeren ved sommersolhverv

Find ud af, hvorfor sommersolhverv er sommerens første dag, og hvorfor det er årets længste dag, men ikke den varmeste.

22. juni 2011 af Ker Than, National Geographic News

Sommersolhverv skyldes hældningen på 23,4 grader af Jordens nord-syd-akse i forhold til Solen. Hældningen gør, at forskellige dele af kloden rammes forskelligt af Solens lys.

Som følge deraf når Solen ved middagstid på årets længste dag sit højeste punkt på himlen, i hvert fald på den nordlige halvkugle.

Det betyder dog ikke, at Solen ved middagstid står lige over hovedet på alle, siger astronom James Bell fra Cornell University i USA.

Det afhænger af iagttagerens breddegrad. Klokken 12 middag står Solen kun lige over hovedet langs Krebsens vendekreds, en imaginær linje, der går hele vejen rundt om Jorden på omtrent samme breddegrad som Cuba.

Uanset hvor på den nordlige halvkugle man befinder sig, lader Solens bane over himlen ikke til at ændre sig i dagene op til og lige efter sommersolhverv. I virkeligheden ændrer Solens position sig dog stadig, det går bare langsommere.

Sommersolhverv flytter sig rundt i kalenderen

Selvom solhvervet i juni normalt indtræffer samme dag hvert år, skifter datoen fra år til år.

Den varierende dato skyldes uoverensstemmelsen mellem et menneskeligt kalenderår, der normalt tæller 365 dage, og et astronomisk år, der har omkring 365,24 dage.

Vores system med skudår, der lægger en ekstra dag til kalenderen hvert fjerde år, sikrer, at vores kalendere stemmer, men det får samtidig datoen for sommersolhverv til at hoppe lidt rundt.

"Der sker ikke nogen astronomisk forandring. Det, der ændrer sig, er den menneskelige side," siger James Bell.

Sommersolhverv den længste, men ikke den varmeste dag på året

Ved sommersolhverv modtager den nordlige halvkugle mere sollys end nogen anden dag på året, men det betyder ikke, at sommerens første dag også er sommerens varmeste dag.

Jordens have og atmosfære virker som varmelagre, der optager og afgiver Solens stråler med en tidsforskydning. Selv om kloden optager en masse sollys ved sommersolhverv, tager det flere uger at afgive det igen. Derfor ligger sommerens varmeste dage som regel i juli eller august.

"Når man f.eks. tænder for en ovn, er den lang tid om at varme op," forklarer Robert Howell, der er astronom på University of Wyoming i USA. "Og når man slukker for den igen, er den et stykke tid om at køle ned. Det er det samme med Jorden."

Første sommerdag er altid blevet fejret

Sommersolhverv markeres og fejres i mange kulturer rundt omkring i verden og er også blevet det tidligere i historien.

De gamle egyptere byggede således de store pyramider på en måde, så Solen set fra Sfinksen ved sommersolhverv gik ned lige mellem to af pyramiderne.

Inkaerne i Sydamerika fejrede sommersolhverv med en ceremoni, der blev kaldt Inti Raymi og omfattede ofringer af mad, dyr og somme tider også mennesker.

Arkæologer har for nylig fundet rester af et astronomisk observatorium i en begravet mayaby i Guatemala, hvor bygningerne var bygget til at ligge på linje med Solen ved solhverv. Omkring disse tidspunkter samledes byens indbyggere ved observatoriet for at se deres konge gøre sin entré og anråbe himlen.

Det måske mest kendte sted, Stonehenge i England, er blevet forbundet med vinter- og sommersolhverv i omkring 5000 år. Iagttagere, der stiller sig midt imellem de opretstående sten, kan ved sommersolhverv stadig se Solen stå op over den såkaldte hælsten, der står lige uden for stencirklerne i Stonehenge.

Måske er du interesseret i ...

Læs også