Vandretur blandt kæmperne

Det er et gunstigt år at vandre i rødtræsskoven. Efter at have kæmpet mod miljøorganisationer og tilsynsmyndigheder i over to årtier på grund af sin aggressive skovhugst er det ofte kri­tiserede tømmerfirma Pacific Lumber Com­pany gået konkurs og ved at blive afviklet. Selv om det meste af den tilbageværende gamle vækst er blevet fredet, daler bestanden af skovens karakteristiske arter – den californiske natugle, den lille og sky svømmefugl marmoreret murrelet og regnbueørreden – fortsat faretruende, mens den vaklende økonomi og bolig­krisen lukker savværker overalt i rødtræsskoven.

28. oktober 2009

Det er et gunstigt år at vandre i rødtræsskoven. Efter at have kæmpet mod miljøorganisationer og tilsynsmyndigheder i over to årtier på grund af sin aggressive skovhugst er det ofte kritiserede tømmerfirma Pacific Lumber Company gået konkurs og ved at blive afviklet. Selv om det meste af den tilbageværende gamle vækst er blevet fredet, daler bestanden af skovens karakteristiske arter – den californiske natugle, den lille og sky svømmefugl marmoreret murrelet og regnbueørreden – fortsat faretruende, mens den vaklende økonomi og boligkrisen lukker savværker overalt i rødtræsskoven. Skovbrande har ædt hundredtusindvis af hektar i den værste brandsæson i mands minde. Turisterne er få.

Men der er ved at vokse noget andet frem mellem træerne. Der bliver talt meget i miljøkredse, blandt forstkonsulenter og selv i enkelte tømmerfirmaer og lokalsamfund om, at rødtræerne står ved en historisk korsvej. Efter årtiers diskussioner om, hvorvidt man skal fælde eller ej, kan man måske begynde på en ny form for skovdrift, der kan gavne mennesker og dyr og måske endda hele planeten.

Michael Fay og Lindsey Holm begynder deres vandretur i skovens sydlige ende, hvor træerne vokser i spredte lunde. Med undtagelse af nogle små parker, hvor de finder nogle sjældne pletter med ældgamle træer, siksakker de sig 2900 km gennem skovområder, der er blevet fældet mindst en gang (sekundær skov) og mange steder tre gange siden 1850. Tilbage står der øer af større sekundære træer i et hav af små træer.

Men en flot majdag, da de har tilbagelagt næsten tre fjerdedele af vandreruten, ankommer de til den sydlige ende af den godt 40 km² store Humboldt Redwoods Nationalpark, der er hjemsted for den største sammenhængende bevoksning af ældgamle rødtræer, der er tilbage på kloden. Flodsletterne langs parkens vandveje er ideelle voksesteder for rødtræer; her har blandingen af næringsrig jord, vand og tågebanker fra havet frembragt planetens højeste skov. Over 130 af de 180 kendte rødtræer, der er over 106 m høje, vokser lige her.

De vader over et smaragdgrønt vandløb, klatrer op ad den modsatte bred og begiver sig ind i halvskyggen under den mest storslåede bevoksning, de endnu har set. Rødtræer på størrelse med rumraketter skyder op af jorden som kæmpe bønnestager. Den nederste del af stammerne er sorte efter tidligere brande. Nogle har tyk, reblignende bark, der snor sig mod himlen som bolsjestriber på en sukkerstang. Andre har enorme hulrum, kaldet gåsestier, som er store nok til at rumme 20 mennesker. De har fået deres navn, fordi de første nybyggere brugte dem som fold til deres gæs. Trætoppe på størrelse med Folkevognsrugbrød ligger halvt begravet mellem skovsyre og sværdbregner, hvor de er faldet ned fra 30 etagers højde som ofre for den blæst, der også nu jager gennem trætoppene med panfløjteagtig piben og knirken.

Insekter og svampe, der fører til råd, kan ikke lide rødtræer, fordi barken og kerneveddet er rigt på såkaldte polyfenoler. Og større rødtræer er yderst modstandsdygtige over for ild, fordi der ikke er meget harpiks i den trævlede bark.

Men det mest fantastiske ved rødtræerne er nok deres evne til at skyde igen, så snart vækstlaget lige under barken bliver udsat for sollys. Hvis toppen knækker af, hvis en gren brækker, eller hvis træet bliver savet over, skyder der en ny gren frem fra såret og vokser som en gal. Overalt i skoven kan man finde enorme stubbe med en klynge sekundære træer, ofte kaldet hekseringe, der vokser langs kanten. Disse træer er alle kloner af forældretræet, og deres dna kan være flere tusinde år gammelt. Rødtræets kogler er sært nok bittesmå – på størrelse med oliven – og danner kun sporadisk frø. Derfor har genvækst fra stubben været nøglen til overlevelse for rødtræerne i den periode, hvor der er blevet drevet skovhugst på dem.

Træerne har et andet kneb, som skovteknikere elsker. Rødtræer tåler skygge så godt og skyder så let, at nogle af dem nærmest kan stå i dvale i skyggen af forældretræer i årtier. Men så snart et stort træ vælter eller bliver fældet, og åbningen mellem kronerne lukker nyt lys ned i skoven, skyder det undertrykte rødtræ op med ny vækst – et fænomen, der kaldes frigørelse.

Måske er du interesseret i ...

Læs også