Hvis temperaturen på Jorden stiger, vil skovene så fortsat trives, hvor de er nu? Nogle forskere tror det ikke, så den canadiske provins British Columbia er gået sammen med USA’s skov- og naturstyrelse om at undersøge 15 almindelige og kommercielt værdifulde træarters tolerance over for et ændret klima ved at flytte dem til steder, hvor de ikke vokser naturligt.
Målet er at finde ud af, hvilke træer der kan flyttes til områder, der forventes at have et mere gæstfrit klima i fremtiden.
Denne kontroversielle form for naturbeskyttelse (der kaldes assisted migration på engelsk) forudsætter, at "evolutionen ikke kan følge med klimaforandringerne, så den har brug for hjælp", siger projektleder Greg O’Neill. Kritikere af metoden peger på risikoen ved at forandre økosystemer.
British Columbia har allerede udvidet de områder, hvor træproducenter har lov til at plante lærk. Andre arter, bl.a. douglasgran og klitfyr, testes i et spænd på 2735 km, fra Yukon i Canada til Californien. Træernes evne til at overleve bliver vurderet over de næste 30 år.
"Måske får vi en dag brug for frø fra Washington, som selv får brug for frø fra Oregon osv.," siger Greg O’Neill. "Det er et problem, der overskrider geografiske grænser."
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.