Skovhuggerne

Laksene og natuglerne er ikke de eneste, der har lidt under skovhugsten. Skovningen af rødtræer er styrtdykket siden 1990’erne, hvor den allerede var halveret i forhold til 1970’erne. Selv om Michael Fay og Lindsey Holm tilbringer de fleste nætter under åben himmel, tager de hver anden uge ind til små skovhuggerbyer for at genoplade computer- og kamerabatterier og overføre deres data. Det er steder som Korbel og Orick, hvor der engang lå adskillige savværker, men som nu er heldige at have et enkelt, der lige netop holder den gående.

28. oktober 2009

Laksene og natuglerne er ikke de eneste, der har lidt under skovhugsten. Skovningen af rødtræer er styrtdykket siden 1990’erne, hvor den allerede var halveret i forhold til 1970’erne. Selv om Michael Fay og Lindsey Holm tilbringer de fleste nætter under åben himmel, tager de hver anden uge ind til små skovhuggerbyer for at genoplade computer- og kamerabatterier og overføre deres data. Det er steder som Korbel og Orick, hvor der engang lå adskillige savværker, men som nu er heldige at have et enkelt, der lige netop holder den gående. Rio Dell med 3200 indbyggere har været heldigere end de fleste. Den ligger ved Eel River over for Scotia, hvor det store Pacific Lumber Company engang lå.

Dette år er de skyer, der hænger over Rio Dells årlige byfest – med træfældningskonkurrencer og kapløb med vandspande mellem de lokale, frivillige brandkorps – mørkere end normalt. Et par dage tidligere er Pacific Lumber Company (PL), hvor generationer af de to byers savværksarbejdere og skovhuggere har arbejdet, blevet solgt efter en langvarig kamp i retten om konkursboet. Nu ligger fremtiden i hænderne på Mendocino Redwood Company (MRC). Det eneste, de fleste folk i Rio Dell ved, er, at MRC’s nye udgave af det gamle Pacific Lumber hedder Humboldt Redwood Company (HRC). Ingen ved, hvem der stadig vil have et arbejde, når støvet har lagt sig.

I en af træfældningskonkurrencerne skal to mænd kappes om, hvem der kan skære en træstamme hurtigst op med motorsav. Len Nielson fra Fortuna vinder knebent over Chris Hall fra Rio Dell. Alt i alt har Chris Halls familie – bedstefar, far, onkler og fætre – arbejdet for Pacific Lumber i 142 år. Han har selv fældet træer, kørt Caterpillar og slæbt træstammer, siden han var 15 år. Nu arbejder han på det lokale kraftværk.

“Vi er helt klart glade for at slippe af med Hurwitz,” siger Chris Hall.

Man kan næsten ikke tale om skovdrift i rødtræsskoven uden at høre om Charles Hurwitz, direktør for Maxxam, Inc. med hovedsæde i Houston. I 1985 iværksatte Charles Hurwitz en fjendtlig overtagelse af Pacific Lumber, som familien Murphy havde drevet konservativt siden 1905. Murphy-familien, som havde lært tømmerbranchen at kende fra bunden af, lod altid nogle af de gamle træer stå for at sikre sig, at der stadig ville være tømmer og arbejde langt ind i det 21. århundrede. “Da Murphy-familien ejede PL, tog de sig af de ansatte,” siger Chris Hall.

Igennem Pacific Lumber overtog Charles Hurwitz omkring 70 % af de resterende gamle rødtræsskove i privateje. På sit første møde med det gamle firmas ansatte erklærede forretningsmanden, at han havde en gylden regel, der siden hen ofte er blevet citeret: “Den, der har guldet, har magten.” Derefter gik Charles Hurwitz i gang med at splitte virksomheden op og sælge ud af aktiverne. Han solgte Pacific Lumbers kontorbygning i San Francisco og en i øvrigt lønsom svejseafdeling, og han indfriede de ansattes pensionsopsparinger.

Men af størst betydning for rødtræerne var, at Charles Hurwitz indførte en forretningsmodel baseret på fuldstændig skovning og derved fordoblede – og visse år tredoblede – den årlige mængde tømmer, der blev fældet på selskabets besiddelser, som til sidst var på 850 km². Da han prøvede at fælde den største tilbageværende skov af gamle træer i privateje, Headwaters Forest, fik det en hel hær af unge demonstranter ud på gaderne og op i træerne og medførte øget tilsyn fra statens skovbrugsinspektører og dyreværnsmyndigheder. For “skovens forsvarere”, som demonstranterne kaldte sig, var det en farlig tid. De blev fjernet med magt fra deres platforme næsten 100 m oppe i træerne. Den nu afdøde Judi Bari, der var med til at arrangere en række demonstrationer i 1990, fik knust bækkenet af en rørbombe, der var anbragt i hendes bil. Ingen er blevet tiltalt for forbrydelsen.

I 1998 gik David Chain og nogle andre demonstranter ud til et af Pacific Lumbers områder, hvor de mente, at skovarbejdere var ved at anlægge veje, før de marmorerede murreletters yngletid var slut, og hvor skovhugst derfor ikke er tilladt. En skovarbejder, som blev optaget på video, forbandede dem og sagde, at han ville ønske, han havde haft sit gevær med. Så huggede han et rødtræ ned i deres retning. Træet ramte David Chain i hovedet og dræbte ham på stedet. Skovarbejderen blev aldrig retsforfulgt. I 1999 opkøbte og totalfredede myndighederne en del af Headwaters Forest.

Måske er du interesseret i ...

Læs også