Oliventræets rejse til Europa

En teori siger, at det var fønikerne, der spredte oliventræer omkring Middelhavet for ca. 3000 år siden. En anden siger, at træerne er blevet forædlet lokalt i de forskellige områder.

13. juni 2013

Forsker Julie Angus satte sig for at opklare sagen. Hun sejlede på de ruter, fønikerne sejlede på, og undersøgte undervejs ældgamle træer i Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Israel og på Vestbredden.

Efter at hun havde taget prøver fra ca. 60 oliventræer – hvoraf nogle menes at være over 3000 år gamle – fandt hun genetiske markører, som forbinder træer i Vest- og Sydeuropa med træer i Israel og på Vestbredden. "Det bakker ideen op om, at fønikerne, som var de eneste søfolk, der rejste over så lange distancer på den tid, bragte træerne med sig fra deres oprindelige mellemøstlige voksested," siger Julie Angus.

Måske er du interesseret i ...

Læs også