Kun 15 % af livsformer endnu opdaget

Samtidig med at flere og flere livsformer uddør, mangler millioner af organismer endnu at blive beskrevet, hævder en ny undersøgelse.

25. august 2011 af Traci Watson, National Geographic News

Selv efter flere hundrede års indsats er omkring 86 % af Jordens arter, eller livsformer, endnu ikke beskrevet fuldt ud. Det hævder en ny undersøgelse, der forudsiger, at vores klode er hjemsted for 8,7 millioner arter.

Det betyder, at forskere har kategoriseret mindre end 15 % af de nulevende arter, og at mange ukendte organismer med den nuværende udryddelsestakt vil forsvinde, før de kan nå at blive registreret.

Baggrunden for undersøgelsen var et enkelt spørgsmål: "Er vi tæt på at have fundet alle arter, eller er vi langt fra?" siger en af ophavsmændene, Boris Worm fra Dalhousie University i Canada.

"Svaret er, at vi er langt fra."

250 år efter at den svenske botaniker Carl von Linné udtænkte et system til klassificering af naturens mangfoldighed, er kategoriseringen af visse klasser af levende skabninger som f.eks. pattedyr og fugle næsten tilendebragt, fortæller undersøgelsen. Men for andre klasser er kategoriseringen sørgeligt mangelfuld.

Eksempelvis er kun 7 % af det anslåede antal svampearter, heriblandt champignon og gær, beskrevet, og mindre end 10 % af livsformerne i verdens have er blevet identificeret.

Det, der er blevet opdaget indtil nu, er "de ting, der er nemme at finde, og som er iøjnefaldende og relativt store," siger Boris Worm.

"Vi har en hel epoke af opdagelser foran os, hvor vi vil kunne finde ud af utroligt meget mere om, hvad der lever sammen med os på denne klode."

Hvor mange livsformer er der på Jorden?

I øjeblikket har videnskaben kendskab til omkring 1,2 millioner arter. For at kunne beregne procentdelen af ukendte arter måtte Boris Worm og hans kolleger først besvare et af de store biologiske spørgsmål: Hvor mange arter lever der på Jorden?

Tidligere skøn har ligget fra tre millioner og helt op til 100 millioner.

For at få et mere præcist svar undersøgte forfatterne de kategorier, som alle arter er inddelt i.

Forskere samler beslægtede arter i en større gruppering, der kaldes en slægt. Sammenlignelige slægter samles i en endnu større kategori, der kaldes en familie, og sådan fortsætter det hele vejen op til den øverste kategori, der kaldes et rige.

Der findes fem riger: dyr, planter, svampe, protister – heriblandt encellede planter som diatoméer (kiselalger) – og prokaryoter eller encellede organismer.

Boris Worms forskerhold anslog det samlede antal slægter, familier, ordener, klasser og rækker – som er en inddeling over klasserne – i hvert rige. Det var en ret nem opgave, eftersom antallet af nye eksempler i disse kategorier har jævnet sig ud de seneste 10-20 år.

I modsætning hertil er antallet af nyopdagede arter stadig i kraftig stigning.

Ved hjælp af komplekse statistiske beregninger og antallet af slægter, familier osv. nåede Boris Worm og hans kolleger frem til et tal for, hvor mange arter der er på Jorden: 8,7 millioner.

Et spørgsmål om statistik

Nogle eksperter kalder forskningsresultaterne, der blev offentliggjort 23. august i tidsskriftet PLoS Biology, for rimelige.

Den nye undersøgelse "har en overordentlig fornuftig indfaldsvinkel, og jeg tror, det vil vise sig at være et ret vigtigt studie", siger Lucas Joppa, bevaringsøkolog hos Microsoft Research, der er forskningsdelen af softwaregiganten.

"Hvis jeg bad dig om at sammentælle 8,7 millioner mønter, ville det tage dig et godt stykke tid, selv hvis du havde en masse folk til at gøre det."

Dan Bebber, der er økolog i miljøorganisationen Earthwatch Institute, mener derimod, at undersøgelsen bygger på forkerte statistiske metoder.

Forskerholdet brugte en metode, der kaldes lineær regression, til at beregne antallet af arter på Jorden. Dan Bebber mener, at denne metode er et forkert valg til dataene, og at holdet skulle have brugt en teknik, der kaldes ordinal regression.

Som følge deraf kan det virkelige antal arter være meget større eller mindre end 8,7 millioner, siger han.

Naturens bibliotek forsvinder

Generelt er det langt mere kompliceret at kategorisere en ny organisme end at opdage den, siger Boris Worm. Forskere må sammenligne deres eksemplar med museumsprøver, analysere dens dna og lave bunkevis af papirarbejde.

"Det er en lang proces," siger han. De fleste forskere "når kun at beskrive en snes stykker i deres levetid, hvis de er meget heldige".

Uheldigvis uddør arter i et omfang, der er vokset til 10 eller 100 gange det naturlige niveau, tilføjer Boris Worm.

Den information, der kan høstes, når nye arter opdages, "er naturens bibliotek, og vi er kun begyndt at dykke ned i de første 10 bind", siger Boris Worm.

"Vi smider hele bind ud uden at have kastet så meget som et blik på dem."

Måske er du interesseret i ...

Læs også