De smukke og opfindsomme dræbere

En sulten flue flyver som en pil mellem fyrretræerne i North Carolina.

Fluen er blevet tiltrukket af, hvad der tilsyneladende er duften af nektar fra en blomsterlignende purpurrød plamage på jorden. Den lander på den kødfulde pude på et rødt blad og tager en tår af den søde væske, som drypper fra bladet. Så stryger den et ben mod et lillebitte hår på bladets overflade, og så mod et andet.

Pludselig er fluens verden omsluttet af vægge. De to sider af bladet, loberne, lukker sig sammen, og de oprette tænder langs bladranden griber ind i hinanden som tænderne på en rævesaks.

Da fluen forsøger at flygte, strammes fælden til. I stedet for at byde på sød nektar udskiller bladet nu enzymer, som nedbryder fluens indre organer og gradvist forvandler den til klister. Fluen er blevet udsat for den ultimative ydmygelse, som et dyr kan komme ud for: Den er blevet slået ihjel af en plante.