Kan man svinge sig i lianer?

Når man ser en lian, kan man godt få lyst til at svinge sig i den, men er det muligt at svinge sig i lianerne fra træ til træ - ligesom Tarzan?

20. februar 2015

En lian er en klatrende plante

Det ser fantastisk ud, når Tarzan svinger sig i lianerne, men i virkeligheden ville det næppe kunne lade sig gøre.

Lianer er træagtige, klatrende planter, der ikke kan understøtte sig selv. De spirer op af jorden, men er derefter helt afhængige af træer, de kan kravle op ad, for at komme op i lyset. Nogle er slyngplanter, og andre bruger klatretråde, torne eller klæbrige rødder.

Lianer er tæt knyttet til træer

Lianerne er fastgjort i toppen af træet og tæt knyttet til træet. Det er meget sjældent, at en lian hænger løst ned. Hvis man skulle leve sin indre Tarzan ud, skulle man i så fald hugge lianen over og trække den ud fra stammen. Men så dør lianen også.

Måske er du interesseret i ...

Læs også