Industrien

De voldsomme konfrontationer lader til at være slut nu. En uge efter at MRC har erhvervet Pacific Lumber, indbyder selskabets direktør og forstmand Mike Jani Michael Fay og Lindsey Holm til at møde ham og de lokale aktivister for foden af et kæmpemæssigt rødtræ ved Eel River lige over for Rio Dell. Her har demonstranter i årevis holdt en lund med gamle træer besat for at forhindre Pacific Lumber i at fælde dem. Mike Jani fortæller aktivisterne, at det nye selskabs politik er, at det ikke vil fælde træerne.

28. oktober 2009

De voldsomme konfrontationer lader til at være slut nu. En uge efter at MRC har erhvervet Pacific Lumber, indbyder selskabets direktør og forstmand Mike Jani Michael Fay og Lindsey Holm til at møde ham og de lokale aktivister for foden af et kæmpemæssigt rødtræ ved Eel River lige over for Rio Dell. Her har demonstranter i årevis holdt en lund med gamle træer besat for at forhindre Pacific Lumber i at fælde dem. Mike Jani fortæller aktivisterne, at det nye selskabs politik er, at det ikke vil fælde træerne.

“Det er let at kæmpe for gamle træer,” siger Lindsey Holm. “Det er et moralsk spørgsmål, sort og hvidt. Red de gamle træer – de er truet. Det er indlysende.” Det er straks sværere at få folk til at støtte op om forsvarlig drift af nyplantet skov. Her handler det mere om at bevare økosystemet ved at minimere erosion og beskytte dyrelivet og samtidig få mest muligt ud af tømmerproduktionen. De fleste i Californien synes, at fældning af alle træerne i et område er dårlig skovdrift, fordi det er grimt. Men det er ikke det, det drejer sig om, siger Lindsey Holm, der ikke nødvendigvis er modstander af såkaldt renafdrift. “Det her handler om god skovdrift, ikke om udsigten fra ens køkkenvindue.”

Det er ikke nyt, at man kan fælde træer uden at jævne hele skoven med jorden. Allerede i 1930’erne fremførte en californisk forstprofessor, at tømmerfirmaer hellere måtte begynde at lade nogle træer stå til fremtiden, såfremt de ville have noget at leve af om 40-50 år – den tid, det efter hans vurdering ville tage at fælde alle de gamle træer, der stod tilbage. I tråd med den tanke erklærede Pacific Lumber, at de ikke ville fælde mere end 70 % af træerne i en bevoksning eller skære mere fra dets skove, end der groede til på et år – en politik, firmaet fulgte i over 50 år, indtil Charles Hurwitz smed den ud.

Nu lover det nye Humboldt Redwood Company at genindføre selektiv hugst på Pacific Lumbers gamle områder. Moderselskabet MRC har allerede gjort det til sin praksis at fælde mellem en tredjedel og halvdelen af den samlede mængde træ på sine arealer hvert år efter forskellige selektionsprincipper. Dermed giver selskabet afkald på større kortsigtet fortjeneste til fordel for langsigtede investeringer i skoven.

Green Diamond Resource Company er nu det største selskab, der praktiserer renafdrift i rødtræsskoven. Over 70 % af deres 1750 km² skov har ensartede bevoksninger, der bliver fældet helt med omkring 50 års mellemrum.

“Her elsker vi skove med jævnaldrende træer,” siger Greg Templeton, der er en af Green Diamonds erfarne skovarbejdere. “Både rødtræ og douglasgran vokser hurtigere i fuldt sollys.” Han ser stolt til fra en skråning, mens et hold skovarbejdere reducerer en 70 år gammel bevoksning af 45-60 m høje rødtræer til et organiseret virvar af kvas, grene og stammer.

I 1990’erne sænkede Californien det tilladte areal for renafdrift fra 32 hektar til mellem 8 og 16. De tunge traktorer, der gav så meget erosion, er stort set udskiftet med mindre og lettere skovningsmaskiner – med larvefødder og et leddelt greb, der kan løfte hele stammer op i stedet for at slæbe dem hen ad jorden. Derved undgår man de erosionsfølsomme slæbespor, der var karakteristiske for Caterpillar-fældning og ødelagde de vandløb, hvor laksene skulle gyde. Når der skal fældes træer på stejle skråninger, bruger skovarbejderne en tovbane, der hejser stammerne op på et kabel, som løber fra et højt tårn på toppen af bakken til en stor stub på den modsatte skråning. Ifølge Greg Templeton har overgangen til den slags maskiner kombineret med færre, men bedre kørespor og obligatoriske stødpudezoner langs vandløbene (hvor lidt selektiv hugst er tilladt) betydeligt reduceret mængden af aflejringer i laksenes gydevand.

Green Diamonds kludetæppe af skove med små tætstående træer, der er op til 20 år gamle, adskilt af striber af ældre træer i de 45 m brede stødpudezoner langs vandløb med fisk, vil med tiden skabe gode levesteder for dyr, siger selskabets vicedirektør Neal Ewald. “Om 50 år vil 20 % af landskabet her rage op med et netværk af gamle træer rundt om vandløbene. Vi holder planen om at skabe den slags træer, som man ser i Redwood Nationalpark, om 100 år,” til gavn for laksene og natuglerne, siger han.

I begyndelsen af 1990’erne var Green Diamonds chefbiolog Lowell Diller blandt de første til at finde store koncentrationer af californiske natugler i sekundære skove. Hans studier tydede på, at uglerne kan overleve i mindre skove, så længe de har nok gamle grenstumper og store træer med hulrum og afsatser til at bygge reder i. Og blandingen af unge bevoksninger i varierende alder, skabt af renafdrift, giver gode levesteder for skovrotter, der er uglernes foretrukne bytte i Californien.

Lowell Dillers forskning var i 1992 med til at skaffe Green Diamond tilladelse fra myndighederne til at fortsætte skovhugsten i natuglernes territorium, så længe selskabet havde en driftsplan for at opretholde et vist omfang af uglernes levesteder. Bestanden af ugler er dog svundet ind med ca. 3 % om året på Green Diamonds besiddelser siden 2001, siger Lowell Diller, ligesom den er det i en stor del af deres øvrige udbredelsesområde. En del af problemet er et mystisk fald i bestanden af skovrotter samt øget konkurrence fra den mere aggressive og tilpasningsdygtige båndede natugle, som har bevæget sig østfra ind i den californiske natugles territorium.

Unge skove har vist sig at have andre utilsigtede konsekvenser for dyrelivet. Om foråret, før der kommer bær og agern, lever de sorte bjørne til dels af saften lige under barken på rødtræer og andre nåletræer. De foretrækker de unge, hurtigvoksende træer og har lavet så store skader på tømmerskovene, at nogle skovteknikere kalder dem rødtræernes værste skadedyr. Men bjørnene blev først et problem, da selskaberne begyndte at dyrke træer som afgrøder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også