Blomsterne på Sardiniens Ophrys-orkideer efterligner præcis, hvordan den blå himmel spejler sig i vingerne på en hunhveps. Hanhvepsene bliver lokket af synet og duften fra blomsten og narret til at bringe pollen fra plante til plante.

Galleri: De snedige orkideer

29. oktober 2009

Hvordan spreder man sine arveanlæg, når man ikke kan flytte sig? Ved at narre dyr og mennesker til at blive forelskede i dig.

Forskellige bestøvere kræver forskellige kneb. En vild, italiensk hybridorkide forklæder sig som hunbi for at fastgøre gule pollensække til en jordbihan.
Denne sardinske orkide udgiver sig for at være et nektarfyldt tagselvbord for at tiltrække bier. Det er et af de “perfekte påfund”, der forbløffede Charles Darwin og stadig er fascinerende.
Denne orkide efterligner en ærteblomst og satser på, at uforsigtige bier, på jagt efter nektar, lander på den ved et tilfælde. Det minimalistiske arrangement dementerer artens tendens til at danne enorme klumper af blomster - nogle gange hundreder af dem - som springer ud af spaghetti-lignende rør og lyser de vestlige australske skovområder op.
Diuris magnifica har ingen nektar, men bejler til bier og biller ved at udgive sig for at være den næringsrige nabo ærteblomsten. Den findes kun i Australien, som er et evolutionært væksthus, der ifølge botaniker Kingsley Dixon fra Perth “strutter af bedrag”.
Australske hanhvepse følger et duftspor til denne orkide af slægten Caladenia. Hvepsene kaster deres kærlighed på blomsten, fordi de er overbeviste om, at den røde “læbe” er en mage. De gnubber sig mod den, og en af dem flyver væk med plantens pollen. Alle orkideer har et kronblad, der er udformet til bestøvning, og hos nogle er det en sand forklædning.
Edderkoppe-orkideen væver fintmaskede net og narrer insekter til at tro, at den kan tilbyde dem nektar, som den ikke har. Ved siden af dette vestaustralske eksemplar vokser en kødædende soldug, som venter på at nappe smuler besøgende ved orkideens pollen-bord. Botaniker fra Perth, Kingsley Dixon, konstaterer, at det ikke just er en køn verden for insekter: Enten bliver de narret eller også bliver de spist.
Kaninformede blomster så små som fingernegle springer frem på et træ på Borneo. Denne tropiske orkideart lever langs hele ækvator og kan måske føres ca. 80 millioner år tilbage.
Hanblomster på de tropiske Catasetum-orkideer skjuler en slangebøsse ladet med pollen, som affyrer en klistret bylt, når en mulig bestøver skubber til udløseren. Skydeskiven er bier.
En mørkplettet Gongora-orkide leverer parfume til en han-"euglossin" bi. Her gør to af dem klar til at høste Gongoras duft, som de vil blande med dufte, som de har samlet andre steder. De blander duftene til en slags cologne, som tiltrækker hunnerne. Men den centralamerikanske plante tager en pris for sin kærligheds-eliksir: Bierne må tage deres pollen med sig. Hvis orkideen er heldig, når dens pollen den rigtige blomst.
De ligner festguirlander i underskoven i Panama, men det er duften fra orkideerne, der tiltrækker de bestøvende bier. Ifølge gartner Tom Mirenda dufter blomsterne lige så fantastisk for bierne som “fem slags dessert, der bliver bagt på én gang”.
En orkidebi er lokket ind i en orkide og slipper ud ved at presse sig igennem en lem, der lige passer til dens art. Undervejs får bien uden at vide af det en pollensæk som afskedsgave.
Med marmorerede blomster på 5 centimeters længde, strækker en Prosthechea prismatocarpa sig fra en mosbegroet klippe ved en bjergbæk i Panama. Man ved kun lidt om dens pollen-strategi. Orkide-forskere står overfor en konstant udfordring: Hver år opdages hundreder af nye arter i naturen.
Kolibriens næbfarve ligger så tæt på pollensækkens farve hos denne orkide i Panama, at pollinet ofte bliver ført ubemærket med. Mange planter er selvbestøvende, men de fleste orkideer har brug for hjælp til at forplante sig.
I Panama imiterer en Epidendrum en silkeplante, der er favoritføde for en sommerfugl, så den spreder orkideens arveanlæg. Hvert år opdages godt 500 nye, vilde orkidearter, der viser nye kneb.
Masdevallia-orkideens rådne aroma er uimodståelig for en flue.
Fluer. En af dem har allerede en gul pollenpose på ryggen på et sted, hvor den ikke kan nå - besøger en Masdevallia orkide. Planten trives over hele Centralamerika og udsender en stinkende lugt. Den grusomme illusion af kød i forrådnelse styrkes af blodig farve og svampet overflade.
En miniature orkide med blomster helt ned til en centimeter lange blomstrer farvestrålende i Panamas højland. Medlemmer af Lepanthesfamilien spiller et snedigt spil, hvor de først anvender duft signaler til at narre visse han-myg. Insekterne forveksler de små støvdragere med hunmyggens anatomi og afleverer spermatozoer samtidig med, at de modtager plantens pollen. "Dette er pseudo-kopulation, som ikke engang Darwin drømte om", siger orkide-specialist Tom Mirenda.

Måske er du interesseret i ...

Læs også