Isen bryder - Grønland i forandring

Ved første øjekast er Grønland én stor, blændende hvid flade. Men idet min helikopter ­flyver lavt hen over landet, er der også andre farver, der fanger mit blik. Indlandsisen er omkranset af kilometerlange bånd af blåt smeltevand. Hvide marker er kløvet af floder, præget af gletsjerspalter og skjoldet af søer. Der er også is, som tilsyneladende hverken er hvid eller blå, men snarere brun eller endda sort – mørknet af et stof, der kaldes kryokonit. Sedimentet, der ligner mudder, er noget af det, mine fire rejsefæller er kommet for at se nærmere på: fotograf James Balog og hans assistent Adam LeWinter foruden geofysiker Marco Tedesco og ph.d.-studerende Nick Steiner, begge fra det amerikanske City College-universitet i New York.

James Balog fotograferer is – og de steder, hvor isen har været. I 2006 grundlagde han foto­projektet Extreme Ice Survey (EIS) “for at skabe et arkiv over ting, der er ved at forsvinde”. EIS har opstillet over 35 soldrevne, snestormsikrede kameraer, som har linsen rettet mod gletsjere i Alaska og Montana i USA, foruden Island og Grønland, og knipser løs dag ind og dag ud. Kameraerne er programmeret til at tage mellem 4-12.000 fotos om året og registrerer tidens gang som “små surrogat­øjne derude, der holder øje med verden for os”, siger James Balog.

Vi slår lejr 70 km inde i landet på højde med byen Ilulissat på den grønlandske vestkyst. Stedet ligger i den såkaldte afsmeltningszone, hvor nedbrydningen af indlandsisens øverste lag blotlægger det, der kaldes blå is. Denne ældgamle is er så komprimeret, at de fleste af de luftbobler, der normalt bryder lyset, så isen får et mælkeagtigt eller hvidt skær, er forsvundet. Når der ikke er så mange bobler, absorberer isen lyset fra den røde ende af spektret, så det blå reflekteres. Alt afhængigt af de puds, sollyset spiller os, kan blå is også se hvid ud, sådan som den gør det mange steder omkring os.

Lejren ligger ved siden af en kæmpestor smeltevandssø. Marco Tedesco og Nick Steiner studerer dens dybde og vil sammenligne deres oplysninger med satellit­målinger af dybden på andre søer oven på indlandsisen. Hver morgen sender de et lille fartøj af sted for at samle data. Fartøjet er udstyret med fjernbetjening, et computer­styret spektrometer, GPS, ekkolod, termometer og undervandskamera.

Smeltevandssøerne i Grønland tømmes ofte uventet og hurtigt (derfor er Marco Tedescos forskningsfartøj ubemandet). James Balog har engang set en sø blive tømt fra den ene dag til den anden. Bunden af en gletsjermølle – en lodret skakt i isen – åbnede sig og sugede hele søen ned i glemslen. I 2006 dokumenterede et forskerhold tømningen af en 5 km2 stor sø oven på indlandsisen. Mere end 40 millioner m3 vand forsvandt ned i en gletsjermølle på 84 minutter. Vandet faldt hurtigere ned i dybet end Niagara-vandfaldet på grænsen mellem USA og Canada.