2011 har været et år præget af ekstremer og vil måske blive det varmeste år, der er målt i en periode med La Niña, som er en midlertidig afkøling af det østlige tropiske Stillehav.
Det er et dårligt tegn, eftersom år med La Niña som regel er relativt kølige, siger Steven Running, der er professor i økologi på University of Montana i USA, og som ikke har været en del af holdet bag undersøgelsen.
Den nye undersøgelse tyder derfor på, at La Niña, som tidligere gav en kraftig global afkøling, nu kun påvirker den generelle temperaturtendens en lille smule, siger Steven Running via e-mail.
"Hvad skal der til nu for at få en periode med afkøling?" spørger han. "Og hvad sker der under den næste kraftige El Niño?"
El Niño er en opvarmning af tropiske farvande i det centrale og østlige Stillehav. I år med El Niño varmer de varmere havstrømme kloden op oven i den generelle globale opvarmning, der skyldes menneskelig udledning af drivhusgasser.
Rapporten fra verdens meteorologiske organisation (WMO) blev præsenteret i denne uge på en international klimakonference i Durban i Sydafrika og er blevet til på baggrund af data fra 189 lande.
Rapporten konstaterer desuden, at på nær to er de 15 varmeste år, der er registreret, siden man begyndte at måle i 1850, indtruffet mellem 1997 og 2011.
Dertil kommer, at arealet af havisen i år er det næstmindste, der er målt. Det mindste var i 2007.
Selv dette tal kan være misvisende positivt, for en stor del af havisen har tilsyneladende været tyndere end tidligere år. Da udbredelsen af havisen var på sit laveste for 2011, det var 9. september, var det samlede volumen af arktisk havis ifølge WMO-forskerne 8 % mindre end i 2010, hvor det hidtil laveste volumen blev målt.
WMO's program for global atmosfære-overvågning har derudover for nylig udgivet en rapport, der konkluderer, at de klodeopvarmende drivhusgasser i atmosfæren har nået et nyt toppunkt – en stigning, der kun vil fortsætte, siger forskere.
"Vores forskning er velunderbygget, og den viser utvetydigt, at verden bliver varmere, og at denne opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter," siger WMO's generalsekretær, Michel Jarraud, i en kommentar til begge rapporter.
Ifølge denne uges rapport har året i år også været fyldt med ekstremer.
Med tanke på den store afsmeltning i Arktis har mange arktiske områder ikke overraskende været usædvanligt varme. I dele af det nordlige Rusland blev der meldt om forårstemperaturer, der lå over 9°C over gennemsnittet, siger WMO.
Deltag i konkurrencen om en splinterny iPad. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvornår udkom det første National Geographic magasin?
Kom helt tæt på apostlene, fordyb dig i billeder af Islands smukke natur og læs historien om Brasiliens bortløbne slaver.
Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.
Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.
Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.
Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.