Tag med til verdens største sandø

Australiens Fraser Island er berømt for sin naturskønhed, men øen gemmer også på en grum fortid.

Det var ikke nok blot at skabe verden. Aboriginerguden Beeral ønskede også, at verden skulle være smuk. Derfor sendte han de to betroede budbringere Yindingie og hans medhjælper, gudinden K’gari, ned for at forvandle skabelsen til et paradis. Da de var færdige, var resultatet af deres arbejde så vidunderligt, at K’gari ønskede at blive dér for evigt. Hun lagde sig i det varme vand i en særlig smuk havbugt og faldt i søvn.

Mens K’gari sov, forvandlede Yindingie hendes krop til en lang, smal ø af krystallinsk sand. Han klædte hende i de frodigste regnskove og malede hendes bløde, sandede hud i alle regnbuens farver. For at give hende øjne skabte han en kæde af juvellignende søer, så hun kunne se op i himlen. Han fyldte luften med farvestrålende fugle, og for at K’gari aldrig skulle føle sig ensom, befolkede han øen med butchulla-folket, en aboriginerstamme, som overleverede beretningen om, hvordan øen blev skabt, og på hvis sprog, k’gari, kom til at betyde “paradis”.

Tema

Måske er du interesseret i ...

Læs også