Solen når snart dens 11-års cyklus

I dag ved vi, at sådanne “flares” – magnetiske eksplosioner på solen – sker relativt hyppigt, især under et såkaldt solpletsmaksimum. Men på Richard Carringtons tid var de ukendte, og det soludbrud, han observerede, var så voldsomt, at det sendte en magnetisk storm mod Jorden, som aldrig siden er blevet overgået.

30. september 2010

I dag ved vi, at sådanne “flares” – magnetiske eksplosioner på solen – sker relativt hyppigt, især under et såkaldt solpletsmaksimum. Men på Richard Carringtons tid var de ukendte, og det soludbrud, han observerede, var så voldsomt, at det sendte en magnetisk storm mod Jorden, som aldrig siden er blevet overgået.

Solen følger normalt en 11-års cyklus, hvor der frem til cyklussens klimaks optræder flere og flere solpletter. Det er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter, hvorfra der kan komme stærke soludbrud, der skyder enorme udladninger af energi ud i rummet i retning mod Jorden. En sådan magnetisk storm skaber strålende nordlys (og sydlys) på Jorden – fortrinsvis over polaregnene, men under kraftige storme kan nordlyset ses endnu længere sydpå, som det var tilfældet i august over Midtjylland.

På et tidspunkt vil Solens aktivitet i dens 11-års cyklus igen resultere i et Carrington-lignende soludbrud. Men hvornår og hvorfor er der ingen, der ved.

“Der venter nok en Nobelpris til den, der finder ud af det,” siger Peter Stauning, der er civilingeniør og seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Solens normale 11-års cyklus er på vej mod et nyt maksimum omkring 2013, og nogle forskere forventer, at det kan blive voldsomt. Teorien baserer sig bl.a. på, at Solens aktivitet har været ekstraordinært lav i de seneste par år. Sidste gang det var tilfældet, kulminerede aktiviteten i 1958 med det kraftigste solpletsmaksimum, der nogensinde er registreret.

“Man kunne derfor nok forvente, at den nuværende stille periode vil blive efterfulgt af et kraftigt maksimum,” siger Peter Stauning.

“Men hvis man kigger længere tilbage i historien, peger analyser på, at det er mere sandsynligt, at vi først vil opleve et nyt Carrington-udbrud på den anden side af år 2050.”

Blandt de optegnelser, der ligger til grund for analyserne, er nogle af de optællinger af nordlys, som den danske astronom Tycho Brahe gjorde i sit observatorium Uranienborg på Hven i slutningen af 1500-tallet, og egentlige registreringer af solpletter efter 1610.

Hvad enten vi skal regne med en Carrington Flare i 2013 eller om 50 år, er det godt at være forberedt. Ifølge de værste mareridtsscenarier kan strålingen og de magnetiske storme få satellitter til at holde op med at virke, så GPS-systemer og international kommunikation bryder sammen. Endvidere kan det få ledningsnettet til at bryde sammen, så udstyr på hospitaler, fabrikker og i huse sætter ud, trafiksignaler går i sort, og S-tog standser på skinnerne. Derfor er så forskellige organisationer som DONG, NASA og European Space Agency (ESA) i gang med at finde ud af, hvordan man kan beskytte ledningsnet og satellitter imod den næste Carrington Flare.

Klik på de følgende links for at læse mere om den forventede solstorm i 2013: Solstorm i 2013 kan blive voldsom og Forventet solstorm kan slukke lyset på jorden

Måske er du interesseret i ...

Læs også