Sæbeoperaen Eliza Fraser

I 1836 sejlede skibet The Stirling Castle ud fra Sydney og satte kurs mod Singapore. Om bord var i alt 18 passagerer og besætningsmedlemmer, blandt andre kaptajn James Fraser og hans hustru Eliza Fraser.

16. september 2010

I 1836 sejlede skibet The Stirling Castle ud fra Sydney og satte kurs mod Singapore. Om bord var i alt 18 passagerer og besætningsmedlemmer, blandt andre kaptajn James Fraser og hans hustru Eliza Fraser.

Nogle dage senere, da skibet bugtede sig gennem det labyrintagtige Great Barrier Reef, gik det på grund på revet. Langsomt begyndte skibet at synke. Passagererne og besætningen klumpede sig sammen i to redningsbåde og sejlede ned langs kysten mod en koloni ved Moreton Bay, nutidens Brisbane, flere hundrede kilometer mod syd. Det var en farlig og vanskelig rejse, ikke mindst for Eliza Fraser, der efter sigende var højgravid på det tidspunkt og endte med at føde i redningsbåden, der lækkede kraftigt. Den nyfødte døde kort efter.

Situationen blev nu værre for folkene i redningsbåden, hvor kaptajnen og hans hustru var med. Båden blev mindre og mindre sødygtig, og folkene om bord blev efterladt af den anden redningsbåd, som sejlede videre. Mere end en måned efter skibsforliset strandede gruppen på øen, der dengang var kendt som Great Sandy Island.

Hvad der derpå skete, er der ingen, der ved med sikkerhed. Enkelte beretninger fortæller, at de overlevende handlede med butchullaerne og byttede deres tøj for mad. Andre påstår, at aboriginerne tvang tøjet af de skibbrudne og tog dem som slaver. Uanset hvad, virker det sandsynligt, at sult, sygdom og udmattelse tog livet af de fleste, også kaptajn James Fraser.

Eliza Fraser hævdede senere, at hun var blevet tvunget til at arbejde som slave hos aboriginerne, hvor hun samlede brænde og gravede rødder op. Langt om længe nåede nyheden om hendes situation frem til myndighederne i Moreton Bay. Et redningshold blev sendt af sted, og det lykkedes for ireren John Graham at overtale aboriginerne til at løslade Eliza Fraser. John Graham talte aboriginernes sprog, da han som undvegen fange tidligere havde levet i bushen.

Resten af historien fortsætter i bedste Ekstra Blads-stil. Nogle måneder efter hendes redning mødte Eliza Fraser en ny kaptajn, som hun giftede sig med. Hun tog tilbage til London og optrådte i Hyde Park, hvor hun tog penge for at fortælle mere og mere utrolige historier om mord, tortur, hvid slavehandel og kannibalisme.

Desværre for Eliza Fraser forsvandt hun snart i glemslens mørke. Hun flyttede vistnok til New Zealand og blev dræbt i en hestevognsulykke under et besøg i Melbourne i 1858.

Sidney Nolan blev dybt fascineret af Eliza Frasers dramatiske historie og den stærke symbolik i forestillingen om en gruppe europæere, der måtte kæmpe for at overleve i et fremmedartet landskab langt fra civilisationen. Derfor drog han af sted for at se øen med egne øjne.

“Stedets sjæl har sat sig dybt i min erindring,” skrev han til en ven. Han forblev tryllebundet af øen resten af livet, og den inspirerede ham til to serier af malerier med over 25 værker. Sidney Nolan videregav også sin fascination af stedet til sin ven Patrick White, en nobelprisvindende forfatter, der besøgte øen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Patrick White brugte øens oprindelige natur som ramme om romanen The Eye of the Storm fra 1973 og igen i A Fringe of Leaves, en fiktiv gendigtning af Eliza Frasers historie.

I 1770 var kaptajn James Cook ikke særligt imponeret af de kratbevoksede, sandede brinker, han så fra sit skib. Godt 200 år senere anså kunstnere, forfattere, forskere og embedsmænd Fraser Island som så værdifuld, at øen i 1992 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Øen har været med til at forme australiernes opfattelse af uspoleret skønhed og tiltrækker nu masser af gæster. Et resultat, den vise Beeral måske håbede på, da han sendte Yindingie og K’gari ned for at forskønne verden dengang for længe siden.

Måske er du interesseret i ...

Læs også