Nordlys: Årets første store lysshow

Nordlysene, der fortsatte ind i årets anden uge, var fremkaldt af kraftige "vindstød" af solvinde. I virkeligheden består vindene af ladede partikler, som var sat i bevægelse af solaktivitet i den første uge. Nordlys opstår, når sådanne partikler afbøjes langs Jordens magnetfeltlinjer. Partiklerne rammer atmosfæren ved polerne og sætter luftmolekyler i bevægelse, og de afgiver den ekstra energi i form af lys.

Sløjfe af nordlys over Kvaløya

En sløjfe af nordlys hænger over øen Kvaløya i Nordnorge den 8. januar. Den store aktivitet af nordlys de første uger af det nye år toppede 7. og 8. januar omkring polarcirklen. Men himmelkiggere på de nordlige breddegrader fik meget mere for pengene de følgende dage. I nærheden af Tromsø i Norge startede nordlysene for alvor den 12. januar kl. 18 og fortsatte med at imponere de næste 12 timer.Da nordlysene var på deres højeste, var de så kraftige, at de ifølge en rapportering på spaceweather.com kunne ses så langt væk som i Nordirland.
Foto Fredrik Broms

Solnedgang i en anden verden

Et nordlys 8. januar i den sibiriske del af Rusland giver den fjerne horisont et udseende som fra en anden verden. Nordlys gløder i forskellige farver afhængig af sammensætningen af atomer i atmosfæren, og hvor højt oppe i himlen de er. Mennesker ser mest nordlys i forskellige nuancer af gulgrøn. Det skyldes, at øjet ser et lysshow, der skabes af iltatomer i lavere højder, omkring 100 til 300 km over jordoverfladen. Blå og violette farver fremkaldes af lettere gasser som brint og helium, mens små koncentrationer af kvælstof kan give røde borter i bunden af grønne gardiner af nordlys.
Foto Ruslan Akhmetsafin

Tåge af kryptonit

En stribe nordlys, der ligner en oplyst bro, i nærheden af Sommarøya i Nordnorge den 7. januar. De glødende lysfænomener, der kan have form som gardiner, buer eller bånd på himlen, kaldes aurora borealis eller nordlys på den nordlige halvkugle og aurora australis eller sydlys på den sydlige halvkugle.

Foto Thilo Bubek