Kuglelyn foregår måske mest i hovedet

I adskillige hundrede år har øjenvidner berettet om kortvarig nærkontakt med kugler af elektricitet, der kan have størrelse fra en golfbold til en tennisbold. Forskere har imidlertid ikke kunnet blive enige om, hvordan og hvorfor kuglelyn dannes, eftersom fænomenet forekommer sjældent og har en meget kort levetid.

Der meldes ofte om kuglelyn i forbindelse med tordenvejr, og det er velkendt, at mange lyn lige efter hinanden kan skabe stærke magnetfelter. Det fik Joseph Peer og Alexander Kendl fra universitetet i Innsbruck i Østrig til at spekulere på, om kuglelyn i virkeligheden er en hallucination, der fremkaldes ved magnetisk stimulering af hjernens visuelle kortex eller øjets nethinde.

Andre forskere har i tidligere forsøg udsat mennesker for kraftige, hurtigt skiftende magnetfelter ved hjælp af en medicinsk maskine, der kaldes en transkranial magnetisk stimulator (TMS).

Maskinens magnetfelter er kraftige nok til at fremkalde elektriske strømme i menneskelige hjerneceller uden at forvolde skade.

Når magnetfelterne blev fokuseret på hjernens visuelle kortex, fik det forsøgspersonerne til at se lysende skiver og streger. Når fokus blev flyttet rundt inden for den visuelle kortex, fortalte forsøgspersonerne, at de så lyset bevæge sig.

I deres rapport, som blev offentliggjort på internettet 7. maj på arxiv.org – en hjemmeside for forskning i fysik – argumenterer Joseph Peer og Alexander Kendl for, at magnetfelter fra lyn kan have samme virkning som TMS på mennesker, der befinder sig i nærheden.

Parret mener således, at omkring halvdelen af de rapporterede kuglelyn rent faktisk er magnetisme, der har spillet hjernen et puds.

Kuglelyn kan stadig forekomme i naturen

Forskerne har gode argumenter for, at nogle observationer af kuglelyn er fremkaldt af hallucinationer, siger John Abrahamson, der er kemiker og ekspert i kuglelyn ved University of Canterbury i New Zealand, og som ikke har medvirket i undersøgelsen.

Men “jeg kan ikke forestille mig, at de fleste af de synsindtryk, der indberettes som kuglelyn, skyldes denne påvirkning af hjernen”, siger John Abrahamson i en e-mail.

For det første havde de lys, som forsøgspersonerne i eksperimentet så, enten “hvide, grå eller blege farver”. Kuglelyn optræder derimod i mange forskellige farver, heriblandt orange, grøn og blå, siger John Abrahamson.

Nogle øjenvidneberetninger om kuglelyn indeholder desuden observationer på nært hold af kuglelynenes struktur og endda ledsagende lugte og lyde.

Derudover involverer nogle beretninger om kuglelyn adskillige øjenvidner, der har set det samme fænomen fra forskellige vinkler og har set kuglelynet bevæge sig i samme retning.

“Denne sammenfaldende geometriske observation fra forskellige vinkler ville være meget usandsynlig, hvis deres hjerner var blevet påvirket” af det lokale magnetfelt, der opstod ved lynnedslaget, siger John Abrahamson.

Eli Jerby, der er ingeniør ved universitetet i Tel Aviv i Israel, har faktisk skabt noget, der svarer til et kuglelyn, i laboratoriet. Han mener heller ikke, at alle beretninger om kuglelyn kan tilskrives hallucinationer.

“Hallucinationer kan måske forklare nogle tilfælde, men fænomenet kuglelyn kan både opstå i naturen og i laboratoriet,” siger Eli Jerby i en e-mail.

“Med de fremskridt, vi og andre har gjort med vores forsøg i den senere tid, er vi desuden tættere end nogen sinde på at kunne simulere naturlige kuglelyn fuldstændig i laboratoriet og på at kunne forklare gåden med de ægte kuglelyn” i naturen.