Isblomster giver nyt liv til forskningen

I polarhavet og i søer, hvor der dannes havis, opstår der store isblomster, som er et levested for nogle af havets mikroorganismer.

I polarhavet ses et spektakulært fænomen. Når vand på overfladen af nydannet is møder kold luft, kan der opstå tulipan-store isblomster.

De er almindelige, hvor der dannes havis, men ses også på søer i kolde egne. Hvis lufttemperaturen falder til under -20 ºC kan isblomsterne opstå i løbet af få timer, og de kan dække store områder.

Isblomster er et særligt levested

Havbiolog Jeff Bowman tror, isblomsterne har en særlig funktion som levested for havmikrober. Hans forskning viser, at bakterierne bevæger sig til overfladen i næringsrigt vand og bliver trukket op i blomsterne, hvor de tilsyneladende trives.

Dette miljø er blandt de "koldeste og mest salte" på Jorden, og derfor kan studiet af bakterierne i isblomsterne "måske give os indblik i grænserne for cellernes livsformåen", siger Jeff Bowman.

Måske er du interesseret i ...

Læs også