Man ser for sig, hvordan en nisse haster gennem skoven og får revet en tot af sit lange skæg af, som nu sidder tilbage på en nøgen gren. Men det særprægede naturfænomen kan dog forklares uden hjælp fra magiske væsner.
Temperaturen skal ligge omkring frysepunktet, før de fine istråde dukker op. Ispelsen forekommer kun på døde, våde grene og stammer, især på bøg og andre løvtræer og næsten altid, når barken er væk.
Den fysiske årsag til ispelsen skal findes i vands særlige egenskaber omkring frysepunktet. Som alt andet trækker vand sig sammen, når temperaturen daler. Men ved 4° holder vand op med at trække sig sammen og begynder i stedet at udvide sig.
Når temperaturen rammer frysepunktet, fryser vandet i grenens yderste dele til is. Isen presses ud igennem grenens fine porer, idet vandet fra midten af grenen, der er i gang med at fryse og udvide sig, skubber på. På den måde dannes de hårfine tråde, der kan bliver op til 10 cm lange.
Har du et spørgsmål til NG’s eksperter? Send mail til sporg@natgeo.dk. Kun spørgsmål, der bringes i bladet, bliver besvaret og præmieres med et flot verdenskort.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.