Farvestrålende lysslør bølger over norske bjerge den 14. februar. Den kraftige aktivitet med nordlys overraskede iagttagere, fordi de ikke skyldtes bestemte udbrud fra Solen.

Fotogalleri: Nye billeder af nordlys

Rumforskere mener, at den seneste tids lysfænomener på himlen ikke skyldes bestemte soludbrud, men derimod almindelige, men ikke mindre mærkværdige "revner" i Jordens magnetiske skjold.

5. marts 2012

Rumforskere mener, at den seneste tids lysfænomener på himlen ikke skyldes bestemte soludbrud, men derimod almindelige, men ikke mindre mærkværdige "revner" i Jordens magnetiske skjold.

Grøn "røg" bølger over huse i Bjarkøy i Norge på et billede af nordlysene taget 14. februar. Nordlys opstår, når store mængder ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Hovedparten af disse partikler bliver ledt mod polerne, hvor de kolliderer med atmosfæriske gasser som f.eks. kvælstof og ilt.
Liggende på en snescooter nyder en tilskuer i Karasjok i Norge synet af nordlys den 20. februar. Særligt kraftige nordlys forbindes ofte med soludbrud eller CME'er (coronal mass ejections), som slynger enorme skyer af ladede partikler ud i rummet. Solsatellitter kan se, hvornår en CME har retning mod Jorden og kan ofte give en eller to dages forvarsel om solstorme i anmarch. Nordlysene i midten af februar skyldtes dog ikke en CME.
Udsigten fra et sted i nærheden af Fairbanks i Alaska viser opsendelsen af den seneste nordlysraket, som stiger adskillige hundrede km op mod himlen. Lessard siger, at den geomagnetiske storm i midten af februar, som var målet for opsendelsen, skyldtes en stigning i den del af solvinden, der har kurs mod Jorden. Solvinden er den strøm af ladede partikler, der konstant udgår i alle retninger fra Solen.
De skarpe kanter på en norsk lade danner kontrast til det bløde skær fra nordlysene, som ses på et billede taget med lang lukkertid den 12. februar i landsbyen Ersfjordbotn. Nordlys ses oftest på høje breddegrader i nærheden af polerne. Men under de rette betingelser kan meget kraftige CME'er udløse nordlys i områder tættere på Ækvator, et fænomen, der er forekommet de seneste måneder, hvor Solen har nærmet sig sit solmaksimum.
Den 19. februar satte Shawn Malone fra Michigan i USA sig udenfor for at fange dette usædvanlige billede af nordlys og cirkelformede stjernespor på himlen. "Her skinner nordlyset over den tilfrosne bred af Lake Superior," skrev han i en e-mail til National Geographic News om sin ca. 17 minutter lange eksponering. "Jeg blev kun siddende i min havestol under halvdelen af eksponeringen, for jeg var nødt til at rejse mig og bevæge mig rundt for at holde varmen - derfor mit gennemsigtige udseende!"

Måske er du interesseret i ...

Læs også