Elektrisk aske 1200 km fra islandsk vulkan

Der findes eksempler på, at askeskyer har udsendt lyn direkte over vulkaner i udbrud, og i tidligere askeskyer er der fundet elektrisk ladet aske op til 50 km fra de vulkaner, der udspyede den.

Men ifølge en ny undersøgelse i tidsskriftet Environmental Research Letters er der fundet elektrisk aske fra Eyjafjallajökull-vulkanen hele 1200 km fra vulkanen, hvilket er ny rekord.

På den afstand var det ikke energi fra udbruddet selv, der gjorde asken ladet, siger Giles Harrison, meteorolog ved University of Reading i England og medforfatter til undersøgelsen. Bedømt ud fra den gennemsnitlige størrelse og form på partiklerne i asken “ville enhver ladning, der var sket i starten, være henfaldet mange gange”.

Dybt inde i den vulkanske askesky var asken faktisk stadig ladet 32 timer efter, at den blev udspyet af det islandske bjerg, og det tyder på, at skyen genopladede sig selv, siger forskerne.
Opdagelsen indebærer, at mange vulkanske askeskyer kan være elektrisk ladede, og det kan få betydning for luftfartsindustrien.

Elektrisk aske dybt inde i vulkansk sky

Eyjafjallajökull-vulkanen gik i udbrud i slutningen af marts, og 14. april begyndte den at udspy en gigantisk sky af aske.

Skyen drev ind over det europæiske kontinent og lammede i adskillige dage en stor del af flytrafikken til og fra resten af verden. Man frygtede, at asken ville blokere flyenes motorer.

Da skyen drev ind over Skotland, skyndte Giles Harrison og hans kolleger sig til den vestlige havneby Stranraer, hvor et 600 m tykt lag aske hang og truede 4 km oppe.

Holdet opsendte en speciel vejrballon udstyret med instrumenter til at måle størrelsen og egenskaberne af askepartikler i atmosfæren.

Selv i godt vejr er der et meget lille elektrisk felt til stede i Jordens atmosfære. Dette felt kan oplade luftbårne partikler og skykanter, siger Giles Harrison.

Men den elektriske vulkanske aske blev fundet midt i den tykke sky, ikke i kanten af den. Det udelukker sandsynligvis atmosfærisk elektricitet og almindelig vejraktivitet som kilder til ladningen.

“Det må have noget at gøre med partiklerne selv, for ladningen svarer i størrelse til, hvor partiklerne er, og hvor mange der er,” siger Giles Harrison. “Mere kan vi faktisk ikke sige.”

Tidligere forskning med vejrballoner har vist, at støvstorme over ørkener kan blive elektriske gennem en proces med partikelkollision, som man endnu ikke forstår til bunds. Det samme fænomen kan være på spil med vulkansk aske, mener forskerne.

Sådan påvirker elektrisk aske flyvninger

Elektrisk ladet aske kan i teorien udgøre en risiko for lufttrafik, fordi ladede partikler kan forstyrre radioforbindelsen, siger ophavsmændene til undersøgelsen. Hvis elektrisk ladet aske trænger ind i kabinen på et fly, kan den statiske elektricitet desuden udgøre en fare for passagerer og interne systemer.

Giles Harrison understreger dog, at fly er bygget til at kunne modstå lynnedslag, der indeholder ret voldsomme ladninger, så risiciene på grund af elektricitet i aske synes at være små.

I virkeligheden, bemærker Giles Harrison, kan opdagelsen af den elektriske aske blive til glæde for flyrejsende, fordi ladningen kan hjælpe forskere til at forudsige en vulkansk askeskys bevægelser bedre.

Elektriske ladninger er ret lette at måle med eksisterende instrumenter, så en elektrisk ladet sky bør være nemmere at følge, selv efter at den synlige sky stort set er gået i opløsning.

Forskere ved også, hvordan ladninger påvirker den måde, partikler reagerer med hinanden på – hvilket har betydning for deres masse og dermed deres bevægelser – og hvor let partikler bliver vasket ned fra himlen, når det regner.

Måling af en skys ladning kan således hjælpe forskere med at beregne mere præcist, hvor asken bevæger sig hen, og hvor lang tid den vil holde sig svævende.