Den omvendte verden

Alle børn har på et eller andet tidspunkt spurgt selv sig: Hvor ender man henne, hvis man graver sig ned til den anden side af Jorden? (Tankeeksperimentet kræver naturligvis, at man antager, at man kan overleve turen gennem Jordens varme indre).

På vores breddegrader er det ofte “kineserne”, man graver sig ned til. Men et kig på et antipodisk verdenskort, der viser de modstående punkter på kloden, afslører, at en nordeuropæer ville plumpe ud i Stillehavet. Skulle en sandkasse-fantast i Kina forsøge sig med at grave tværs gennem Jorden, ville han med lidt held dukke frem et sted i Chile.

Ordet “antipode” stammer fra græsk og latin og betyder “med fødderne imod nogen”. Det henviser til en gammel europæisk overbevisning om, at folk syd for ækvator havde fødder voksende ud af deres hoveder. Måske skulle de hellere have tænkt på svømmefødder: Over 70 % af kloden er dækket af hav, og derfor ligger de fleste steder på den nordlige halvkugle modsat vandområder.

Begrebet antipode har lagt navn til en gruppe ubeboede klippeøer i det sydlige Stillehav, nemlig Antipodeøerne. De blev opdaget af engelske sømænd i 1800 og fik deres navn, fordi de ligger diametralt modsat Greenwich i London.

Sevilla er Aucklands antipode.