I New England i USA var efteråret sidste år varmt og tørt. Folk, der elsker efterårsfarverne, mente, at efterårets farvepalet var kedelig. Og de mente, det var klimaforandringerne,
der ødelagde farverne.
Det er forskerne ikke så sikre på. Biolog John O’Keefe fra Harvard Forest i Massachusetts siger, at det er meget vanskeligt at sammenligne farverne fra et år til et andet. Der er end ikke enighed om, hvad det er, der skaber ændringen i farverne. “Vi har nogle nye hypoteser, men meget er fortsat et mysterium,” siger botaniker David Lee fra den nationale botaniske have i USA. Forskere studerer nu, hvordan klimaforandringer påvirker farverne fra år til år. De følger, hvornår efterårsfarverne kommer, og de sætter kameraer op i træerne for at måle intensiteten. Det eneste, de nu ved, er, at højere temperaturer indtil videre har forsinket efterårssceneriet med ca. et par dage.
Ingen ved på forhånd, hvad der vil ske med farverne i år. Men ét er sikkert: Vejret betyder altid meget. Tørke kan gøre bladene brune og få dem til at falde hurtigt; skyet vejr kan forsinke dannelsen af rødt pigment. Og en mildere nordøstenvind vil være skidt for de farvestrålende, men kuldeelskende ahorntræer.
Kortere dage, køligere nætter og masser af sol starter farveskiftet.
Klorofyl (bladgrønt) gør det muligt for bladene at omdanne CO2 til sukker.
Ligger under det grønne og dukker op, når klorofyl nedbrydes i visnende blade.
Hvis det nyproducerede røde pigment ikke er dominant, blandes det med det gule.
Måske bruger de visnende blade energi på at danne røde farver for at afvise æglæggende insekter eller for at beskytte næringsstofferne mod solen.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.