Kokain er miljøsvineri

Plantningen af kokabuske i Colombia kædes i en ny undersøgelse sammen med den accelererende ødelæggelse af regnskove.

21. februar 2011 af Brian Handwerk, National Geographic News

Økolog Liliana M. Dávalos og hendes kolleger har for første gang sat tal på, hvor meget skov der fældes som følge af kokadyrkning, f.eks. når der ryddes jord til dyrkning af lovlige afgrøder i nærheden af kokaplantager.

"I det sydlige Colombia fandt vi en geografisk større sandsynlighed for tab af skov i nærheden af, hvor der [dyrkes koka]," siger Liliana M. Dávalos fra State University i New York i USA.

"Og jo mere koka der er i området, desto mere skov bliver der sandsynligvis fældet – den konkrete mængde af koka i omegnen har en betydning."

Det betyder, at kokadyrkning går hårdt ud over plante- og dyrearter i et af de rigeste steder i verden med hensyn til biodiversitet. Colombias skove er hjemsted for mange dyr – heriblandt harpyer, tapirer, gule pilegiftfrøer og brillebjørne – der alle er i fare for at blive udryddet.

Resultaterne understreger behovet for øget lovgivningsmæssig beskyttelse af Colombias skove, fra Andesbjergene til Amazonområdet, siger forfatterne. Selv om nationalparker og andre beskyttende foranstaltninger ikke fjerner den illegale narkoaktivitet helt og holdent, har Liliana M. Dávalos og hendes kolleger fundet, at den type forholdsregler reducerer den betydeligt.

Folk følger kokaen ind i skovene

Kokaplantens blade indeholder faktisk meget små mængder af det kemikalie, der skal bruges til at fremstille kokain.

Andesbjergenes befolkning har i flere hundrede år tygget kokablade for deres mildt euforiserende virkning, og de bruger desuden planterne til at fremstille produkter som te og bagemel. Men forbruget af kokain på verdensplan har skabt efterspørgsel på enorme mængder af planten.

Den nye undersøgelse, der blev offentliggjort 11. januar i tidsskriftet Environmental Science & Technology, har kortlagt rydningshastigheden i de colombianske skove fra 2002 til 2007 ved hjælp af satellitkort over vegetationen, der er udviklet specielt til at overvåge dyrkning af ulovlige afgrøder.

Kokaplanter fremstår lysegrønne på disse billeder, i kontrast til mørkere vegetation. Holdet brugte også luftfotos fra opfølgende overflyvninger i deres analyse.

Kun en lille del af den påviste skovfældning skyldes direkte rydning af jord til plantning af kokabuske, viser undersøgelsen. Når fjerne områder tiltrækker dyrkere af illegal koka, bliver de økonomiske omdrejningspunkter for en masse relaterede landbrugsaktiviteter.

Selvom mange af disse aktiviteter er helt lovlige, såsom at plante afgrøder til fødevarer, er de skyld i ukontrolleret skovfældning i mange økologisk følsomme områder, siger Liliana M. Dávalos.

Liliana M. Dávalos understreger, at de indirekte følgevirkninger ikke ses overalt i Colombia. Dertil kommer, at forbindelsen mellem koka og skovfældning er en smule mere kompleks end et simpelt regnestykke, hvor mere koka sættes lig med flere mennesker, som igen sættes lig med mere skovfældning.

"Konklusionen er, at de steder, hvor nye kokaplantager dukker op, skyldes kokaen, at de er økonomisk underudviklede," siger hun. Med andre ord fører lysten til at starte kokafarme i fjerne, isolerede egne til skovfældning i uberørte områder, som måske ellers ville have fået lov at passe sig selv.

De mulige løsninger på problemet er sandsynligvis komplekse, men undersøgelsen peger på, at en kraftig opgradering af landets beskyttelsesstatus er et enkelt og effektivt sted at begynde.

"Det er ikke sådan, at vi ikke støder på skovrydning i nationalparker. Men beskyttelse bremser skovfældningen," siger Liliana M. Dávalos. "Når vi kigger på to steder med nøjagtig de samme karakteristika, og det ene er en park og det andet ikke, vil det, der ikke er beskyttet, være udsat for en markant større skovrydning inden for en given periode."

Måske er du interesseret i ...

Læs også