Sperm whales

Havets dyr drukner i larm

Menneskeskabt støj ødelægger livet for havdyrene. For to år siden nåede problemet til USA’s højesteret. Læs om resultatet - og konsekvenserne for havets dyr ...

Der er mørkt i havet, men langtfra stille. Hvaler og andre havpattedyr, fisk og selv visse hvirvelløse dyr er afhængige af lyd, der bevæger sig langt længere i vand, end lys gør. Dyrene bruger lyde til at kommunikere, finde føde, lokalisere mager at parre sig med og til at undgå rovdyr. Men dyrene står over for et voksende problem: De bliver overdøvet af menneskeskabt støj. “For mange af dyrene er det som at bo i en storby,” siger marinbiolog Brandon Southall, der er tidligere leder af havakustikprogrammet hos den amerikanske vejr- og havtjeneste (NOAA).

Støjforurening i USAs højesteret

For to år siden nåede problemet helt op i USA’s højesteret, hvor retten endte med at give flådefartøjerne medhold i, at de havde ret til at afprøve sonarsystemer til ubådsjagt, selv om de kraftige lydimpulser er blevet sat i forbindelse med adskillige massestrandinger af hvaler. Men den amerikanske flåde er ikke den eneste skurk. Olieselskabernes skibe slæber et imponerende opbud af trykluftskanoner med sig og affyrer døgnet rundt larmende salver, der kan høres mange hundrede kilometer væk, for at lokalisere olie nede under havbunden. Og når der skal bygges boreplatforme, hamrer man pæle ned i havbunden og sprænger huller med sprængstof.

Men langt det meste af den tiltagende støj, der mange steder er hundreddoblet siden 1960, skyldes den dramatiske vækst i skibstrafikken. “Skibsstøjen er der hele tiden,” siger Brandon Southall. “Og den behøver ikke være dødbringende for på længere sigt at være problematisk.” Samtidig med at vi skaber mere støj, forværres problemet yderligere af, at vi også forbedrer havets evne til at forplante lyd. For når der siver CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer ned i havet, bliver det mere surt og absorberer mindre lyd.

Tema

Måske er du interesseret i ...

Læs også