Fremtidens huse og biler er blå

En ny blå farve kan skabe et bedre miljø. Forskere har opdaget et nyt blåt pigment, der effektivt reflekterer varme, som gør det perfekt til at male huse og biler.

31. januar 2013

Forskere fra Oregon State University, USA, var begejstrede, da de i 2009 fandt frem til formlen for et nyt blåt pigment; den første uorganiske blå farve fremstillet i mere end 200 år. Det var en bonus, da de opdagede, at den kemiske forbindelse også var utroligt god til at reflektere varmen, for det gør den perfekt at male på taget på lavenergihuse og fremtidens biler.

Pigmentet fremstilles ved 1290 °C og er meget stabilt. Opskriften er ikke engang særligt kompliceret: en blanding af yttrium, mangan og indiumoxid. Og den falmer ikke over tid, som farver, der let fremstilles af organiske forbindelser, gør.

Byggefirmaer og bilproducenter står i kø for at få fat i forskellige nuancer af pigmentet, da de øjner en chance for lavere energiomkostninger. Hvid reflekterer stadig Solens stråler mest effektivt, men er mindre bestandig. "Og blå er bare pænere," siger Mas Subramanian, som er en af forskerne bag opdagelsen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også