Fiskeopdræt uden forurening

Fiskefarme kan forurene, men der er hjælp at hente i en 1000 år gammel kinesisk tradition.

20. juni 2014 af Jr.

Fiskeopdræt er ikke et nyt fænomen. Under Tang-dynastiet for over 1000 år siden udviklede kinesiske bønder en indviklet polykultur med karper, svin, ænder og grøntsager på deres små familiebrug.

De brugte møg fra ænderne og svinene til at gøde de alger med, som karperne i dammene levede af. Karperne blev senere sat ud i de oversvømmede rismarker, hvor de åd skadedyr og ukrudt og gødede risen, før de selv blev spist.

Alle ressourcer blev brugt, og resultatet var en meget lav grad af forurening.

Fiskeopdræt i dag

Stephen Cross fra University of Victoria i Canada mener, metoden med held kan overføres på nutidens fiskeopdræt. Han har i et forsøg skabt sin egen polykultur i havet ud for British Columbia med fakkelfisk – den eneste af arterne i kulturen, han fodrer.

Nær fiskeburene har han hængt kurve med lokale muslinger og østers, der lever af fiskenes efterladenskaber. Ved siden af kurvene dyrker han spiselig sukkertang, som filtrerer vandet yderligere og omdanner nitrat og fosfor til plantevæv. På havbunden er der søpølser – en delikatesse i Kina og Japan – som opsuger det tungere, organiske materiale, som de andre arter ikke fanger.

På denne måde bliver polykulturen til et stort vandrensningsfilter, der oveni genererer flere fødevarer og større fortjeneste.

Læs artiklen: Et hav af muligheder

Kan fiskeopdræt være fremtidens løsning på verdens fødevareproblemer? Læs hele artiklen fra National Geographic 6/2014 her:

Måske er du interesseret i ...

Læs også