Evig regn af kalk

Men korallerne udgør jo kun én slags af de kalkdannende organismer. Der findes tusindvis af andre. Krebsdyr som rurer er kalkdannende, og det er pighuder som søstjerner og søpindsvin og bløddyr som muslinger og snegle også. Kalk­alger, der danner overtræk, der ligner lyserød eller lilla maling, er også kalkdannende. Deres udfældning af calciumkarbonat er med til at kitte koralrevene sammen, men de findes også andre steder, f.eks. på havgræsset ved Castello Aragonese. De er fraværende ved de vulkanske skorstene, og det er forklaringen på, at græsset ser så grønt ud.

7. april 2011

Men korallerne udgør jo kun én slags af de kalkdannende organismer. Der findes tusindvis af andre. Krebsdyr som rurer er kalkdannende, og det er pighuder som søstjerner og søpindsvin og bløddyr som muslinger og snegle også. Kalkalger, der danner overtræk, der ligner lyserød eller lilla maling, er også kalkdannende. Deres udfældning af calciumkarbonat er med til at kitte koralrevene sammen, men de findes også andre steder, f.eks. på havgræsset ved Castello Aragonese. De er fraværende ved de vulkanske skorstene, og det er forklaringen på, at græsset ser så grønt ud.

Havene er fulde af encellede kalkdannende planter, de såkaldte coccolithopider, eller kalkflagellater, hvis årlige opblomstring farver tusindvis af kvadratkilometer hav mælkehvidt. Mange arter af planktoniske foraminiferer – også encellede – er kalkdannende. Når de dør, synker deres skaller ned til havbunden som “evig regn”. Der er så mange kalkdannende organismer, at de har ændret Jordens geologi. Dovers hvide klinter i Sydengland er f.eks. rester af store mængder af kalkdannende organismer, der hobede sig op i kridttiden.

Forsuringen sætter alle kalkdannende organismer på overarbejde. Nogle klarer det bedre end andre. I forsøg med 18 arter fra forskellige taksonomiske grupper har forskere fra havforskningsinstituttet Woods Hole i USA påvist, at mens de fleste dannede mindre kalk, når CO?-indholdet var højt, var der også nogle, der dannede mere kalk. En af arterne – blåmusling – var helt upåvirket, uanset hvor surt miljøet blev.

“Oganismerne foretager valg,” forklarer havbiolog Ulf Riebesell fra Leibniz-instituttet for havvidenskab i Kiel i Tyskland. “De registrerer forandringen i deres omgivelser, og nogle af dem er i stand til at kompensere for det ved at bruge mere energi på kalkdannelse. De foretager et valg: ‘O.k., jeg bruger mindre energi på forplantning’, eller ‘Jeg bruger mindre på at vokse’.

” Hvad der driver de valg, og om de kan holde til det i længden, ved man ikke. De fleste hidtidige undersøgelser er blevet foretaget over kortere tid i bassiner uden konkurrence fra andre arter. “Hvis jeg investerer mindre i vækst eller forplantning,” fortsætter Ulf Riebesell, “betyder det så, at andre, der ikke behøver at foretage det valg, fordi de ikke danner kalk, vil udkonkurrere mig og overtage min plads?”

Forskerne er først lige begyndt at undersøge, hvordan forsuringen af havet vil påvirke mere komplekse organismer som fisk og havpattedyr. Ændringer i bunden af fødenettet i havet – f.eks. for skaldannende vingesnegle eller coccolithophorider – vil uvægerligt påvirke dyrene længere oppe.

Ændringer i havets pH-værdi påvirker sandsynligvis også dyrene fysiologisk. Forskere i Australien har eksempelvis opdaget, at unge klovnfisk – virkelighedens Nemoer – ikke kan finde vej til et velegnet levested, når CO?-indholdet er forhøjet. Det forsurede vand svækker tilsyneladende deres lugtesans.

Måske er du interesseret i ...

Læs også