En ulige kamp

I løbet af den lange tid, der har været liv på Jorden, har CO?-indholdet i atmosfæren ofte været højere, end det er i dag. Men kun meget sjældent – om nogensinde – er det steget så hurtigt, som det gør lige nu. Og den fart, som forandringerne sker med, har sandsynligvis stor betydning for livet i havene.

7. april 2011

I løbet af den lange tid, der har været liv på Jorden, har CO?-indholdet i atmosfæren ofte været højere, end det er i dag. Men kun meget sjældent – om nogensinde – er det steget så hurtigt, som det gør lige nu. Og den fart, som forandringerne sker med, har sandsynligvis stor betydning for livet i havene.

For at finde en periode, der minder om den nuværende, skal man mindst 55 millioner år tilbage til det såkaldte paleocæne-eocæne temperaturmaksimum (PET). Under PET kom der enorme mængder CO? ud i atmosfæren. Hvor det kom fra, er stadig noget uvist. Temperaturen steg verden over med omkring 6 °C, og havets kemiske sammensætning ændrede sig dramatisk. Dybhavet blev så ætsende, at kalkskallerne mange steder ikke længere hobede sig op på havbunden, men gik i opløsning. I boreprøver viser perioden sig som et lag rødt ler mellem to hvide lag af calciumkarbonat. Mange dybhavsarter af foraminiferer uddøde.

Overraskende nok kom de fleste organismer, der lever tæt ved havoverfladen, tilsyneladende igennem PET uden problemer. Måske er havets livsformer mere robuste, end resultaterne fra steder som Castello Aragonese og One Tree Island tyder på. Eller måske var PET-perioden mindre ekstrem end det, der sker i vor tid.

Boreprøverne viser ikke, hvor hurtigt CO?-udledningen skete i PET. Men computermodeller tyder på, at det skete så langsomt – over mange tusind år – at den kemiske virkning kunne brede sig helt ned til havbunden. Den nuværende udledning går tilsyneladende omkring ti gange så hurtigt, hvilket betyder, at vandlagene ikke når at blive blandet. I det kommende århundrede vil forsuringen være koncentreret tæt ved overfladen, hvor de fleste af havets kalkdannende organismer og alle tropiske koraller lever.

“Det, vi gør nu, er ret specielt geologisk set,” siger klimaforsker Andy Ridgwell fra University of Bristol i Storbritannien, der har skabt computermodellen af PET-havet.

Det er stadig muligt at afværge de mest ekstreme forsuringsscenarier. Men den eneste måde at gøre det på, eller i hvert fald den eneste, som man indtil nu har kunnet forestille sig, er at reducere udledningen af CO? drastisk. Indtil videre kæmper koraller og vingesnegle mod en global økonomi baseret på billige fossile brændstoffer. Det er en ulige kamp.

Måske er du interesseret i ...

Læs også