Der er grund til bekymring!

Støjen får mange arter af hvaler, delfiner og andre havdyr til markant at ændre adfærd i form af kaldesignaler, fødesøgning og vandringsmønstre. Også selv om støjen ikke er så voldsom, at den driver dem op på land. Man har set torsk og kuller i Barentshavet flygte fra tryk­luftskanonerne i et antal, der drastisk reducerer fangsten. Og der er grund til at være særlig bekymret for de store bardehvaler. De kommunikerer nemlig over enorme afstande på de samme frekvenser, omkring klave­rets dybeste C, som skibsskruer og skibsmotorer frembringer. Ifølge Christopher W.

27. januar 2011

Støjen får mange arter af hvaler, delfiner og andre havdyr til markant at ændre adfærd i form af kaldesignaler, fødesøgning og vandringsmønstre. Også selv om støjen ikke er så voldsom, at den driver dem op på land. Man har set torsk og kuller i Barentshavet flygte fra trykluftskanonerne i et antal, der drastisk reducerer fangsten. Og der er grund til at være særlig bekymret for de store bardehvaler. De kommunikerer nemlig over enorme afstande på de samme frekvenser, omkring klaverets dybeste C, som skibsskruer og skibsmotorer frembringer. Ifølge Christopher W. Clark, som leder Cornell Universitys bioakustikforskning, betyder det, at det kystfarvandsområde, hvor hvaler kan høre hinanden, skrumper ind til kun 10-20 % af den naturlige udstrækning.

Christopher W. Clark studerer truede nordlige rethvaler, hvis levesteder gennemskæres af sejlruterne til Bostons havn. I 2007 opstillede han og hans kolleger et netværk af måleapparater på havbunden og anbragte automatiserede lyttebøjer i Massachusetts Bay. På baggrund af tre års uafbrudte undervandsoptagelser udarbejdede de så et komplet “støjregnskab”. Farveanimationer af deres data viser, at rethvalernes kald stort set bliver overdøvet, når skibene passerer (se herover). “Hvalernes sociale netværk bliver konstant brudt op og gendannet,” siger Christopher W. Clark. Når hvalerne ikke kan kommunikere, har de svært ved at finde hinanden og tilbringer mere tid alene.

De 10 lyttebøjer, der nu ligger og duver i Massachusetts Bay, kan faktisk hjælpe hvalerne. Forskerne modtager data i realtid fra bøjerne via satellit og formidler oplysninger om, hvor hvalerne befinder sig, til tankskibenes kaptajner, der så kan sætte skibets fart ned eller ændre kurs for at und-gå hvalerne. Men det er kun en lille dråbe i havet. “Der er grænser for, hvor meget forskningen kan hjælpe. På et tidspunkt må vi beslutte, om dyrene betyder noget for os,” siger Christopher W. Clark.

Måske er du interesseret i ...

Læs også