Den globale opvarmnings onde tvilling

Siden den industrielle revolution begyndte, er der blevet afbrændt så mange fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – og fældet så mange træer, at der er blevet udledt mere end 500 milliarder ton CO?. Det er en kendt sag, at atmosfæren har en højere koncentration af CO? i dag end på noget andet tidspunkt i de sidste 800.000 år og sandsynligvis endnu længere tilbage. Det er knap så velkendt, at vores udledning af CO? også forårsager forandringer i havene. Luft og vand udveksler hele tiden gasser, så en del af alt, hvad der bliver lukket ud i atmosfæren, ender før eller siden i havet.

7. april 2011

Siden den industrielle revolution begyndte, er der blevet afbrændt så mange fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – og fældet så mange træer, at der er blevet udledt mere end 500 milliarder ton CO?. Det er en kendt sag, at atmosfæren har en højere koncentration af CO? i dag end på noget andet tidspunkt i de sidste 800.000 år og sandsynligvis endnu længere tilbage. Det er knap så velkendt, at vores udledning af CO? også forårsager forandringer i havene. Luft og vand udveksler hele tiden gasser, så en del af alt, hvad der bliver lukket ud i atmosfæren, ender før eller siden i havet. Blæsten blander det hurtigt med de øverste 100 m vand, og i løbet af århundreder spreder havstrømmene det også længere ned i havene.

I 1990’erne gik et internationalt forskerhold i gang med et omfattende forskningsprojekt, der gik ud på at indsamle og analysere over 77.000 prøver af havvand fra forskellige steder og dybder over hele verden. Arbejdet tog 15 år og viste, at havene har optaget 30 % af den CO?, som menneskene har udledt i de sidste 200 år. Og de optager fortsat omkring 1 million ton i timen.

For livet på land er den proces en god ting; den mængde CO?, som havene fjerner fra atmosfæren, vil ikke bidrage til den globale opvarmning. Men for livet i havet ser det anderledes ud. Lederen af USA’s vejr- og havtjeneste (NOOA), havmiljøforsker Jane Lubchenco, har kaldt forsuringen af havet for den globale opvarmnings “lige så onde tvilling”.

PH-skalaen, der måler surhedsgraden i en væske på basis af koncentrationen af brint-ioner, går fra 0 til 14. Nederst på skalaen finder man stærke syrer som saltsyre, der frigiver meget brint (mere, end kulsyre gør). I den høje ende er der stærke baser som kaustisk soda. Rent destilleret vand har en neutral pH-værdi på 7.

Havvand burde være let basisk med en pH-værdi omkring 8,2 tæt ved havoverfladen. Men indtil nu har CO?-udledningen reduceret pH-værdien der med omkring 0,1. Ligesom richterskalaen er pH- skalaen logaritmisk. Derfor er selv små talmæssige spring et udtryk for store ændringer. Et fald i pH-værdi på 0,1 betyder, at vandet er 30 % surere. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil overfladevandets pH-værdi falde til omkring 7,8 i 2100. Til den tid vil vandet være 150 % mere surt, end det var i 1800.

Måske er du interesseret i ...

Læs også