Permafrost er jordlag som er konstant under 0 grader, så vandet i jorden er frosset til is.

© Nasa

Permafrosten gemmer på klimamareridt

Når permafrosten smelter udløses ældgamle lagre af metan til atmosfæren, viser forskning. Det kan speede endnu mere op for den globale opvarmning end hidtil antaget.

25. juli 2017 af Berit Viuf, Illustreret Videnskab

Store dele af kloden er dækket af permafrost dvs. områder af jord og is der er kronisk frosne.

Nogle steder, fx i Sibirien og Arktis, er lagene op til 700 meter tykke, bygget op over flere millioner år.

Klodens lag af permafrost indeholder billioner tons organisk materiale, dvs. planter, bakterier og smådyr der er samlet i islaget, og de omdannes kun langsomt til CO2 i kulden.

Isen kapsler metan inde

Permafrosten holder også andre kilder til CO2 i skak. Den frosne jord ligger som en gigantisk hinde og dækker over oldgamle bassiner af drivhusgasser, fx metan.

Metan estimeres til at være mindst 20 gange så aktivt som CO2 i forhold til at øge drivhuseffekten.

Klimaforskere er bekymrede for, om de underliggende metan-reserver siver ud i atmosfæren, når permafrosten tør, i takt med at temperaturerne stiger på kloden.

Det er usikkert, hvor meget metan der kan slippe fri, men nyt forskningsprojekt viser, at det kan være mere end først antaget.

Luftprøver beviser udslip

For at få en bedre forståelse af risikoen, har tyske forskere indsamlet luftprøver over et 10.000 km2 område med permafrost i Mackenzie Deltaet i det nordlige Canada.

Det viser sig, at udledningen af metan er 13 gange højere i områder, hvor permafrosten er mere optøet og dermed tyndere.

Så selvom disse hotspots kun dækker 1 pct. af området, bidrager de med 17 pct. af det totale udslip af metan.

Udledningen kan altså vise sig at være væsentligt højere end hidtil antaget, efterhånden som Jordens permafrost tør op.

© T. Sachs, GFZ

Udsigt fra vinduet på forskningsflyet Polar 5 under indsamlingen af luftprøver over Mackenzie Deltaet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også