Choktal for 2016: Polar-isen er skrumpet med rekordfart

Havisen ved polerne er flere millioner kvadratkilometer mindre, end den plejer at være på denne årstid, og ismængden er den mindste i knap 40 år. Chokerede klimaeksperter kalder det "en klimatisk nødsituation".

12. december 2016 af Mikkel Skovbo / Illustreret Videnskab

”Folks, we’re in a climate emergency. Tell everyone you know.”

Tweetet kom fra meteorolog og klimaskribent Eric Holthaus, efter han havde opsnappet en graf fra det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC):

Yeah, this isn't normal. Follow @ZLabe @Weather_West @Climatologist49 for more. Folks, we're in a climate emergency. Tell everyone you know. pic.twitter.com/BKuD7H4qfD

— Eric Holthaus (@EricHolthaus) 17. november 2016

Grafen viser, at den samlede polaris ved Arktis og Antarktis i november måned var over to millioner km2 mindre end i det hidtidige lavrekordår, 2012.

”For første gang ser vi, at havisen i Arktis og ved Antarktis er på rekordlavt niveau samtidig,” skrev klimaforsker og tidligere forfatter ved FN’s klimapanel, IPCC, Ken Caldeira i et re-tweet.

Den værste afsmeltning i 38 år

Faldet er både dramatisk, uventet og uden fortilfælde i de 38 år, man har foretaget satellitopmålinger af havisen ved begge poler, skriver Information.

Afsmeltningen ved Antarktis skyldes formentlig høje havtemperaturer kombineret med stærke vinde, der spreder isen.

Fjordene fryser normalt til på Svalbard i start november. Men ikke i år.

Ved Arktis burde der faktisk være tale om tilfrysning – altså isdannelse – i november, men flere steder har luften været op mod 20 grader varmere end normalt, og der er fx ingen havis ved Svalbard endnu.

Begge havis-fænomener skyldes i sidste ende, at 2016 er godt på vej mod at blive det varmeste år nogensinde.

Klimaet kan koge over

Den skrumpende havis kan eskalere en selvforstærkende klimaproces, hvor særligt troperne bliver varmere, og ekstreme vejrfænomener tager til.

>> Oplev Svalbard med ekspeditionsskib – inden klimaet går amok.

Mindre havis betyder mere varmeafgivelse fra havet ved polerne, fordi isen normalt fungerer som et isolerende lag.

Det opvarmer atmosfæren og fører til endnu mere afsmeltning.

Mindre havis har konsekvens for troperne, hvor varme og tørke truer.

Samtidig betyder højere temperaturer omkring polerne, at den varme luft, der normalt flyder fra troperne til polerne og derfra ud i verdensrummet, aftager.

Polerne vil i mindre grad fungere som tropernes varmeventil, og det eskalerer ikke bare temperaturstigninger omkring ækvator, men kan også påvirke globale vejrsystemer og øge risikoen for fx orkaner og tørke.

”Det, vi ser, er både overraskende og alarmerende. Det går hurtigere end modellerne,” siger havisekspert ved Danmarks Meteorologiske Institut Rasmus Tonboe til The Guardian.

Læs også

Måske er du interesseret i ...