Tag med de russiske forskere til Bajkalsøen

Kernen i “ishypotesen” er ligheden mellem be­vægelserne i isen og lithosfæren (Jordens stive skorpe og øverste del af kappen). I begge tilfælde udløser bevægelser af gigantiske plader og blokke “seismiske” rystelser. Teorien, der er fremsat af forskere fra seks institutter under det russiske videnskabsakademi, er endnu ikke blevet modsagt af andre videnskabsfolk.I februar 2009 tog forskerne ud til Bajkalsøen for at sammenligne den “seismiske” aktivitet i isen og lithosfæren og for at kortlægge søens isdække i alle dens faser – fra isens dannelse til dens udvikling og nedbrydning.

10. november 2010

Kernen i “ishypotesen” er ligheden mellem bevægelserne i isen og lithosfæren (Jordens stive skorpe og øverste del af kappen). I begge tilfælde udløser bevægelser af gigantiske plader og blokke “seismiske” rystelser. Teorien, der er fremsat af forskere fra seks institutter under det russiske videnskabsakademi, er endnu ikke blevet modsagt af andre videnskabsfolk.

I februar 2009 tog forskerne ud til Bajkalsøen for at sammenligne den “seismiske” aktivitet i isen og lithosfæren og for at kortlægge søens isdække i alle dens faser – fra isens dannelse til dens udvikling og nedbrydning.

Forud for feltarbejdet er forskernes første opgave at undersøge isen og finde et egnet sted til den lejr, hvor ekspeditionen skal arbejde i de næste tre uger. “Vi skal finde et sted i nærheden af en aktiv revne; ellers vil vores arbejde være forgæves,” fortæller en af forskningslederne, Ruslan Gnatovskij, mig på en café i Irkutsk nær Bajkalsøen, hvor vi mødes for at aftale detaljerne for min deltagelse i ekspeditionen.

Ekspeditionen

Mens nogle forskere i Irkutsk klargør udstyret og oplagrer brændstof til arbejdet på isen, tager andre ud til Bajkalsøen med ledninger, akkumulatorer, fintfølende sensorer, seismiske målestationer, instrumenter til afstandsmåling og andet udstyr – såvel som to spandfulde spæk. Uanset hvor høje forskningsmæssige ambitioner man har, kommer forplejningen altid i første række.

En uge senere ringer Ruslan Gnatovskij glad til mig og meddeler, at de endelig har fundet et egnet sted til lejren i nærheden af Listvennitjnijbugten, ca. 6 km fra landsbyen Listvjanka. Det er 3 km fra den nærmeste bred og 50 m fra den aktive revne i isen.

De, der forestiller sig en ekspeditionslejr som noget stort, ville blive skuffede. Det eneste, der er at se på isen, er en grøn beboelsesvogn med plads til seks personer – det er ekspeditionens hovedkvarter. Ved den ene side står en rød, firhjulet motorcykel, den anden side er flankeret af et terrængående køretøj, og ved den tredje står der en gammel personbil. En Lada Niva og en UAZik (begge russiske firhjulstrækkere) har allerede sat kurs ud på isen. En gul container med generator og værktøj står et stykke derfra.

Fra hovedkvarteret går der ledninger ud i alle retninger. Langs revnen er forskerne ved at fastgøre sensorer med barduner. De skal måle isflagernes bevægelser. I nærheden er nogle belastnings-målere ved at blive fastfrosset i isen. “Ved hjælp af dem kan vi iagttage, hvordan trykket i isdækket ændrer sig,” siger Andrej Dimaki fra instituttet for materialers styrkeforhold i Tomsk.

Mens det højteknologiske udstyr borer sig ned i isen, kæmper en kædesav med et lærketræs massive stamme i nærheden af den grønne beboelsesvogn. Brænde er der ikke meget – eller rettere sagt slet intet – af her. Derfor kørte ekspeditionens chauffør, Sergej Aljokhin, dagen før ind til bredden på motorcyklen og bragte et helt træ med tilbage. “Jeg måtte tage et, der var brændt, så skovbetjentene ikke giver mig en bøde,” siger han med et listigt glimt i øjet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også